Post by Guderne on Dec 23, 2009 16:29:36 GMT 1
Drager
Drager er de mægtigste og stærkeste væsner, der findes. De bor aldrig et sted, men flytter med jævne mellemrum efterhånden som de dræner det område, de er i, for føde. Andre racer har altid frygtet og beundret dragerne, og der har altid eksisteret en kamp mellem dragerne og andre racer. Mange har prøvet at tæmme drager, men det er dog kun lykkedes en gang, nemlig da Dragerytternes Orden blev skabt. Drager er stolte væsner, der kun følger deres egne regler. De er vilde og ustyrlige som elementerne, og holder sig for sig selv. Drager jager og spiser alle mindre væsner i nærheden, og jager større væsner, inklusiv andre drager, væk. Drager bliver kun stærkere, jo ældre de bliver. De er i stand til at blive ældre end nogen andre, kendte, levende væsner. De ældste drager bliver cirka 10.000 år gamle. Drage bliver delt op i 6 stadier alt efter hvor stærke de er. Drageæg, babydrage, drageunge, voksen drage, ældre drage og urdrage. Desuden findes der 7 forskellige drageracer med hver deres særlige karakteristikker og foretrukne levesteder.
Stadier
Æg: I dette stadie er dragen blot et sårbart æg. Drager tager sig ikke af deres æg som andre racer, men finder i stedet et sikkert og hemmeligt sted, hvor de lægger dem. Disse æg er ekstremt svære at finde, men mange penge værd, hvis det lykkes.
Baby: I dette stadie er dragen ikke store end en kat eller hund. Drageunger er i stand til at klare sig selv, så snart de bliver født. De er endnu ikke i stand til at flyve med deres små vinger, men deres krop er beskyttet af kraftige skæl, med undtagelse af bugen, der er dragernes svage punkt.
Unge: I dette stadie er drageungen på størrelse med en ulv, og den har nu lært at flyve.
Voksen: I dette stadie er dragen i stand til at finde sig en mage, og den er nu på størrelse med en grif. Dragen er nu i stand til at spy med sin races drageånde 5 gange pr. tråd. Den er desuden i stand til at flyve med en rytter på ryggen, men kun i 3 posts pr. side.
Ældre: Dette er de drager, man frygter og hører om i eventyr. I dette stadie er dragen på størrelse med en elefant, og den er nu i stand til at sprede skræk og rædsel hvor den kommer frem. Dragen er nu stor nok til at flyve med en rytter uden problemer.
Ur: Kun få drager opnår dette stadie, men de er til gengæld blandt de stærkeste væsner, der findes. I denne form er dragen på størrelse med en dinosaur, og den er nu resistent over for magi.
Racer
Rød Drage: Røde drager er berygtede for deres temperament. Disse drager foretrækker at bo varme steder som f.eks. ørkener og vulkaner. Røde drager er resistente over for varme og ild. Jo ældre dragen bliver, jo mere resistent bliver den, indtil den bliver helt immun. Røde drager er i stand til at spy med kraftige flammer.
Hvid Drage: Hvide drager er kølige og udspekulerede væsner. Disse drager foretrækker at bo kolde steder som f.eks. tundra og sneklædte bjerge. Hvide drager er resistente over for kulde. Jo ældre dragen bliver, jo mere resistent bliver den, indtil den bliver helt immun. Hvide drager er i stand til at spy med frost, der fryser det, det rammer.
Grøn Drage: Grønne drager er mindre end andre drager, men de er til gengæld hurtige og smidige. Grønne drager er meget drillesyge, og de leger ofte med deres mad, før de spiser den. Grønne drager foretrækker at bo stærkt bevoksede steder som f.eks. skove og jungler. Grønne drager er resistente over for gift. Jo ældre dragen bliver, jo mere resistent bliver den, indtil den bliver helt immun. Grønne drager er i stand til at spy med giftig gas, der svækker offeret.
Blå Drage: Blå drager er kendt for at have en forkærlighed for guld og ædelstene, og de er meget griske. Blå drager foretrækker at bo ved vandet, som f.eks. i undersøiske grotter eller øer. Blå drager er i stand til at ånde under vand, og de er meget dygtige svømmere. Blå drager er i stand til at spy med stråler af vand ved meget højt tryk.
Sort Drage: Sorte drager er de mest ondskabsfulde og tyranniske af alle drager. De er stærkere end andre drager, men til gengæld ikke nær så dygtige til at flyve. Disse drager foretrækker at bo i Underverdenen, men det sker at de kommer op til overfladen for at jage i nattens mørke. Sorte drager er i stand til at se i fuldstændigt mørke. Sorte drager er i stand til at spy med ætsende syre.
Sølv Drage: Sølv drager er meget stolte drager, der ikke tåler at blive ydmyget. Sølv drager foretrækker at bo i bjerge. Sølv drager har stærkere skæl end andre drager, og de er resistente over for enhver form for metal. Jo ældre dragen bliver, jo mere resistent bliver den. Sølv drager er i stand til at spy med flydende metal, der hurtigt størkner.
Guld Drage: Guld drager er de sjældneste af alle drager. De er den race, der er bedst til at flyve, og de sætter stor pris på deres frihed og rejser hele tiden omkring uden nogen fast bopæl. Guld drager er i stand til at ændre vejret en gang pr. side, men de kan ikke styre vejret. Jo ældre dragen bliver, jo stærkere bliver denne evne. Guld drager er i stand til at spy med kraftige lyn.