Post by sara on Jan 15, 2010 13:37:46 GMT 1
Grundlæggende:
Fulde navn: Sara Belanie Annasdatter.
Kaldenavn: i daglig tale bliver hun bare kaldt Sara.
Køn: kvinde.
Alder: 124 år
Race: Højelver.
Klasse: Skytte.
Profession: Jæger.
Religion: Gaia
Sprog: Median og Quoto
Udseende:
Ansigt: Sara har et meget langt ansigt med smalle lidt skrå blå øjne, hun har et alvorligt drag over munden men man kan godt fornemme smile holderne, hendes kindben sider højt som det er typisk for en Højelver, hun har en spids næse og hage. Hendes hår er langt blondt, hun har det tit hængene løst eller skubbet om bag øren, men når hun er på jagt fletter hun det så det ikke kommer i øjne.
Krop: Sara er meget høj med slanke lange men muskuløse lemmer, som hun har fuld kontrol over og bevæger med ynde . hun er meget lys i huden selv om hun bruger det meste af sin tid uden for.
Tøj: Sara går rundt i en et par brune korte læder bukser med et grønt skørt det er snitte op i siderne ud over og sat fast med et læder bælte, skørtede har mønstre i bunden. Som bluse har hun har hun en grøn top, med mønstre og en form for skulderplader på skuldrene. Hun har et par brune læder støvler hvor der er det sammen mønster på som på skørtede.
Våben: Bue og pile, daggert.
Kendetegn: Hun har nogle lange ar ned af ryggen
Historie:
Biografi: Sara blev fundet af en gamle general og hans kone da hun var helt spæd. Hendes forældre var blevet dræb, men det havde lykkes hendes mor at gemme hende i nogle buske, men der skete det mirakel at Helenes hest stak af da de var på vej gennem det midterste rige. Hesten smed Helene af lige ved de buske hvor Sara lå og Helene kunne ikke får sig selv til at efterlade Sara der, så de tog hende med hjem til det øst riget, hvor de lod Anna, som styre køkkenet i huset og Annas mand Joakim som var jæger, opfoster Sara. Det var også Anna der gav hende elver navnet Belanie, for Anna havde gang mødt en elver kvinde der hed det. Det ikke var passene for Helene og Alexander at opfoster hende, da hun var af en anden race. Helene kunne dog ikke helt slippe Sara og da hun blev lidt ælder blev Sara kaldt og til Helene for at lære edikete og synge. Sara Brugte altid meget tid sammen med Joakim og han tog hende gerne med ud og jage, så fra hun kunne gå har hun lært at bruge en buge og pil, men hun lærte og at respekter naturen og kun tage det hun behøvede. Anna tog straks Sara til sig for et år forinden havde hun mistet et barn. Sara var vellidt af alle i huset undtagen Alexander eller også gav han ikke udtryk for det, for når han var hjemme var der altid streng disciplin og Sara måtte ikke komme op i de fine stuer. Sara legede aldrig med andre børn for hun blev altid moppet med de spise øre og at hun ikke var menneske. Men lige så snart hun begyndte at kunne læse sneg hun sig ind i biblioteket og læste i nogle af alle bøgerne, især dem der handlede om elver. Efter nogle år blev Helene meget syg og man viste ikke om hun vil klare det. Det var mørke tider i huset, Alexander tog det meget hårdt da han elskede Helene meget højt. Sara var tit oppe og besøge Helene, med den undskyldning at hun kom med mad, Helene begyndte også at have det bedre. En aften hvor Helene havde det rigtig godt, kaldte hun Sara op, og da Sara kom op sad Helene oprejst i sengen med en pude i ryggen, Helene gjorder tegn til Sara om hun skulle sætte sig ned. Sara trak en skammel hen til sengen. Helene tog noget frem under hovedpuden, det var et lille skrin. Helene begyndte at fortælle om dengang de fandt hende “….Jeg så dig ligge der i busken og skrige, jeg kunne ikke lade være med at samle dig op, du holdte også op med at skrige i det samme, jeg viste at jeg ikke kunne efterlade dig til sulte døden og slet ikke med dine intelligent grønne øjne. Du havde noget om din hals som jeg har gemt.” Helene rakte skrinet frem mod Sara og hun tog det. Sara åbnede skrinet og inde i lå en hals kæde. Det var en lædersnor hvor i der hang et blad af sølv hvis man holdte det op mod lyset så var det som om der var et grønt skær.
Nogle dage efter døde Helene.
Derefter kom der meget mørke tider i huset, Alexander tog nogle gange væk i flere dage uden man hørte noget til ham og kom ofte fuld hjem. En aften da han kom fuld hjem, havde han set Sara på biblioteket, han var blevet så sur at han havde taget sin livrem og pryglet hende med den. Efter den episode flyttede Joakim, Anna og Sara ind i en jagt hytte, som lå i en nært ligene skov. Alexander havde slået så hårdt at Sara ikke kunne bevæge sig i flere dage. Efter de flyttede ud i skoven blev det helle som de var i deres egen lille verden. Dagen fløj af sted og det sammen gjorder årene, Anna og Joakim var nu blevet så gamle at det var Sara der stod for alt jagt og ordnede hos hønsene. Sara var taget af sted på jagt og var gået så langt ind i skoven så hun blev nød til at overnatte. Næst morgen begyndte hun at gå hjem igen, med den fangst de havde fra dagen før, men da hun kom hjemme, var hytten næsten brændt ned til grunden. Der var spor efter heste og fremmede mennesker. Sara prøvede at se om hun kunne finde tegn på de var sluppet væk men det var der ikke. Sara blev ved den ned brændte hytte om natten. Om morgenen tog hun ind til byen og solgt det hun havde fanget og drog ud for at finde sine familie. Og det har hun gjort lige siden
Slægt:
Helene Sara Mariesdatter – Det var Helene der fandt Sara, og på sin egen måde holdte af hende.
General Alexander Jonssøn – viste ikke på nogen måde tegn på at kunne li Sara.
Anna – var Saras plejemor og holdte af hende som var det hendes egen datter
Joakim – var Saras Plejefar, tog sig rigtig meget af Sara og lærte hende hvad han kunne om naturen og hvordan man jæger.
Minder: Første gang hun var med ude og jage med Joakim. Da Helene døde. Og da Hun kommer hjem fra jagt og hytten er brændt ned.
Bopæl: Skoven
Person:
Personlighed: Sara er meget stille og rolig, nogen gang kan hun godt virke menneske sku i det hun opholder sig meget i skoven. Hun holder altid det hun lover til andre. Hun har altid haft let ved at smile og hun har en meget smittende latter og hun elsker at synge især en vugge visse som hun har lært af Anna. Hun holder også meget af dyr og naturen og fortrækker at være ude i skoven. Blandt venner snakker Sara meget og er meget elskværdig, hun hjælper også gerne hvis man har brug for det.
Interesser: Naturen, Dyr, bøger og vidende.
Mål: At finde sen elver familie.
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 6
Styrke: 5
Hurtighed: 7
Smidighed: 9
Kamuflage: 8
Sanser: 8
Magi: 4
Mana: 1
I alt: 50
Skills:
Anatomi: 3
Gift: 3
Helbredelse: 2
Våbenteknik (Skydevåben): 2
I alt: Hvor mange skillpoint har din karakter i alt? Man starter med 10 skillpoint.
Magi: ingen.
Magiske genstande: Ingen
Guld: 25 guld.
Kæledyr: ingen
Fulde navn: Sara Belanie Annasdatter.
Kaldenavn: i daglig tale bliver hun bare kaldt Sara.
Køn: kvinde.
Alder: 124 år
Race: Højelver.
Klasse: Skytte.
Profession: Jæger.
Religion: Gaia
Sprog: Median og Quoto
Udseende:
Ansigt: Sara har et meget langt ansigt med smalle lidt skrå blå øjne, hun har et alvorligt drag over munden men man kan godt fornemme smile holderne, hendes kindben sider højt som det er typisk for en Højelver, hun har en spids næse og hage. Hendes hår er langt blondt, hun har det tit hængene løst eller skubbet om bag øren, men når hun er på jagt fletter hun det så det ikke kommer i øjne.
Krop: Sara er meget høj med slanke lange men muskuløse lemmer, som hun har fuld kontrol over og bevæger med ynde . hun er meget lys i huden selv om hun bruger det meste af sin tid uden for.
Tøj: Sara går rundt i en et par brune korte læder bukser med et grønt skørt det er snitte op i siderne ud over og sat fast med et læder bælte, skørtede har mønstre i bunden. Som bluse har hun har hun en grøn top, med mønstre og en form for skulderplader på skuldrene. Hun har et par brune læder støvler hvor der er det sammen mønster på som på skørtede.
Våben: Bue og pile, daggert.
Kendetegn: Hun har nogle lange ar ned af ryggen
Historie:
Biografi: Sara blev fundet af en gamle general og hans kone da hun var helt spæd. Hendes forældre var blevet dræb, men det havde lykkes hendes mor at gemme hende i nogle buske, men der skete det mirakel at Helenes hest stak af da de var på vej gennem det midterste rige. Hesten smed Helene af lige ved de buske hvor Sara lå og Helene kunne ikke får sig selv til at efterlade Sara der, så de tog hende med hjem til det øst riget, hvor de lod Anna, som styre køkkenet i huset og Annas mand Joakim som var jæger, opfoster Sara. Det var også Anna der gav hende elver navnet Belanie, for Anna havde gang mødt en elver kvinde der hed det. Det ikke var passene for Helene og Alexander at opfoster hende, da hun var af en anden race. Helene kunne dog ikke helt slippe Sara og da hun blev lidt ælder blev Sara kaldt og til Helene for at lære edikete og synge. Sara Brugte altid meget tid sammen med Joakim og han tog hende gerne med ud og jage, så fra hun kunne gå har hun lært at bruge en buge og pil, men hun lærte og at respekter naturen og kun tage det hun behøvede. Anna tog straks Sara til sig for et år forinden havde hun mistet et barn. Sara var vellidt af alle i huset undtagen Alexander eller også gav han ikke udtryk for det, for når han var hjemme var der altid streng disciplin og Sara måtte ikke komme op i de fine stuer. Sara legede aldrig med andre børn for hun blev altid moppet med de spise øre og at hun ikke var menneske. Men lige så snart hun begyndte at kunne læse sneg hun sig ind i biblioteket og læste i nogle af alle bøgerne, især dem der handlede om elver. Efter nogle år blev Helene meget syg og man viste ikke om hun vil klare det. Det var mørke tider i huset, Alexander tog det meget hårdt da han elskede Helene meget højt. Sara var tit oppe og besøge Helene, med den undskyldning at hun kom med mad, Helene begyndte også at have det bedre. En aften hvor Helene havde det rigtig godt, kaldte hun Sara op, og da Sara kom op sad Helene oprejst i sengen med en pude i ryggen, Helene gjorder tegn til Sara om hun skulle sætte sig ned. Sara trak en skammel hen til sengen. Helene tog noget frem under hovedpuden, det var et lille skrin. Helene begyndte at fortælle om dengang de fandt hende “….Jeg så dig ligge der i busken og skrige, jeg kunne ikke lade være med at samle dig op, du holdte også op med at skrige i det samme, jeg viste at jeg ikke kunne efterlade dig til sulte døden og slet ikke med dine intelligent grønne øjne. Du havde noget om din hals som jeg har gemt.” Helene rakte skrinet frem mod Sara og hun tog det. Sara åbnede skrinet og inde i lå en hals kæde. Det var en lædersnor hvor i der hang et blad af sølv hvis man holdte det op mod lyset så var det som om der var et grønt skær.
Nogle dage efter døde Helene.
Derefter kom der meget mørke tider i huset, Alexander tog nogle gange væk i flere dage uden man hørte noget til ham og kom ofte fuld hjem. En aften da han kom fuld hjem, havde han set Sara på biblioteket, han var blevet så sur at han havde taget sin livrem og pryglet hende med den. Efter den episode flyttede Joakim, Anna og Sara ind i en jagt hytte, som lå i en nært ligene skov. Alexander havde slået så hårdt at Sara ikke kunne bevæge sig i flere dage. Efter de flyttede ud i skoven blev det helle som de var i deres egen lille verden. Dagen fløj af sted og det sammen gjorder årene, Anna og Joakim var nu blevet så gamle at det var Sara der stod for alt jagt og ordnede hos hønsene. Sara var taget af sted på jagt og var gået så langt ind i skoven så hun blev nød til at overnatte. Næst morgen begyndte hun at gå hjem igen, med den fangst de havde fra dagen før, men da hun kom hjemme, var hytten næsten brændt ned til grunden. Der var spor efter heste og fremmede mennesker. Sara prøvede at se om hun kunne finde tegn på de var sluppet væk men det var der ikke. Sara blev ved den ned brændte hytte om natten. Om morgenen tog hun ind til byen og solgt det hun havde fanget og drog ud for at finde sine familie. Og det har hun gjort lige siden
Slægt:
Helene Sara Mariesdatter – Det var Helene der fandt Sara, og på sin egen måde holdte af hende.
General Alexander Jonssøn – viste ikke på nogen måde tegn på at kunne li Sara.
Anna – var Saras plejemor og holdte af hende som var det hendes egen datter
Joakim – var Saras Plejefar, tog sig rigtig meget af Sara og lærte hende hvad han kunne om naturen og hvordan man jæger.
Minder: Første gang hun var med ude og jage med Joakim. Da Helene døde. Og da Hun kommer hjem fra jagt og hytten er brændt ned.
Bopæl: Skoven
Person:
Personlighed: Sara er meget stille og rolig, nogen gang kan hun godt virke menneske sku i det hun opholder sig meget i skoven. Hun holder altid det hun lover til andre. Hun har altid haft let ved at smile og hun har en meget smittende latter og hun elsker at synge især en vugge visse som hun har lært af Anna. Hun holder også meget af dyr og naturen og fortrækker at være ude i skoven. Blandt venner snakker Sara meget og er meget elskværdig, hun hjælper også gerne hvis man har brug for det.
Interesser: Naturen, Dyr, bøger og vidende.
Mål: At finde sen elver familie.
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 6
Styrke: 5
Hurtighed: 7
Smidighed: 9
Kamuflage: 8
Sanser: 8
Magi: 4
Mana: 1
I alt: 50
Skills:
Anatomi: 3
Gift: 3
Helbredelse: 2
Våbenteknik (Skydevåben): 2
I alt: Hvor mange skillpoint har din karakter i alt? Man starter med 10 skillpoint.
Magi: ingen.
Magiske genstande: Ingen
Guld: 25 guld.
Kæledyr: ingen
