Drageturneringen – 2. kamp [Q]

[Malekith]

Malekith sukkede som han rejste sig fra sin ellers ganske magelige position. Han follede sin arme ud fra den mageligt korslagte stilling de havde befundet sig i. Han rejste sig langsomt, kontrolleret intet stress. Det var ikke til at sige hvor lang tid der ville gå før enten nekromantikkeren eller Shailiha måtte bide i støvet. Og når det skete måtte han være helt klar. Men han var spændt på udfaldet, han havde ingen anelse om nekromantikerens færdigheder med sværd og skjold. Malekith kastede kort skelletet som gravede sin vej op igennem statuen et blik. Interessant det første skellet han så i lange tider, Malekith skænkede nekromantikeren som brugte hans udseende endnu et blik. Han håbede næsten på at Shailiha ville give op og trække sig fra kampen, han ville glæde sig til en magisk duel med en nekromantiker som denne. Men det var også kun næsten, han vidste også at Shaliha ville blive en svær modstander hvis først hun kom tæt på. Han vidste også at hun løb hurtigt, meget hurtigt. Han ville til enhver tid foretrække at slås imod nekromantikeren, selvom denne kunne skifte udseende som det passede denne, og besad nekromantiske kræfter af et indtil videre ukendt omfang. Malekith havde kun set et enkelt skellet endnu, udfra dette kunne han intet vurderer. Han begyndte langsomt at tappe ned i den indre flod som symboliserede hans mana, gjorde sig klar.

((runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader femte post

runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader femte post

Mp tilbage: 130))

[Aliestor]

Hans udholdenhed var en fordel for ham da han rimelig nemt kunne holde skjoldet og sværdet men det var ikke en foretrukket position for ham. *Smider jeg sværdet og kun bruger skjoldet bliver hun nok bare mistænksom*
I det Shailiha kommer inden for rækkevidde trækker Aliestor sværdet om bag skjoldet og gør klar til at skubbe imod hende med skjoldet for at afværge angrebet. *Hendes fart må gøre det svært at undvære*
Han håbede også at det ville afværge hendes angreb. Aliestor skænkede ikke Malekith ikke en tanke lige nu.

Hans skelet var nu kommer helt op og samtidig var et nyt skelet ved at komme til syne, den var begyndt at grave sig op oven op på hovedet dragen hun selv kom ind i arenaen med.

((Klasse skill:
Drænende Aura: +2

Knogleskytte
Kasteren fremmaner et skelet med en bue og et kogger med pile.
Mp: 15

mp tilbage: 80))

[Shailiha]

På trods af at Shailiha allerede havde sænket farten en anelse og forberedt sin krop på at stå imod så hun ikke efterfølgende ville tumle ind i Aliestor, så gjorde hendes fart alligevel at hun ikke var i stand til komplet at undvige skjoldet der pludselig blev hævet. Med en hvinen som katte i kamp gled hendes sværd af på skjoldet, og hun smøg sin krop til venstre i et forsøg på at undgå kollision med nekromantikeren. Hun havde dog alligevel overvurderet hvor megen fart hun kom frem med, og hun følte hvordan hendes sværdskulder hamrede ind i kanten af skjoldet med stor kraft. Med balancen forstyrret fløj hun forbi Aliestor som planlagt, men slaget fik hendes krop til uvilkårligt at dreje rundt om sig selv. I et forsøg på at vænne dette til hendes formål - eller i hvert fald undgå at djævlebastarden udnyttede hendes fejltrin til sin fordel - trak hun lynhurtigt kniven fra sit bælte med sin venstre hånd, og lod den flyve mod mandens ryg- og skulderparti, udnyttende den kraft hvormed hendes krop drejede, til at lægge styrke bag slaget. Lyrios var blevet skubbet fra hendes hjerne for et øjeblik; hvis han ikke havde tænkt sig at blande sig, så var han irrelevant, og det samme var faktummet at nekromantikeren befandt sig i Lyrios' krop - kampen var begyndt, og han var nu en fjende der ikke ville tøve med at dræbe hende. Derfor, skulle han uskadeliggøres.
Før hun havde tid til at registrere om kniven landede hvor den skulle eller ej, registrerede hun et glimt af bevægelse ud af øjenkrogen. Det var kun hendes instinkter der reddede hende fra et slag mod hovedet, som hun dansede bagud og svajede let i ryggen så slaget susede forbi uden at opnå kontakt, hvor hun kunne mærke luftforstyrrelsen da den knyttede hånd fløj forbi blot centimeter fra hendes ansigt. Det så ud til at djævlebastardens skelet endelig havde kæmpet sig vej op fra sit stenfængsel, og var kommet sin herre til hjælp.

[Malekith]

Malekith mærkede manaen gløde, lige under huden. Klar til manifisterer sig, til at slå ud, ændre virkeligheden efter Malekiths ønsker. Skabe ting, ændre ting, ødelægge ting. Malekith mærkede trangen til at give efter, dyppe sig i den flod der udgjorde hans mana, lade den løbe alene grundet nydelsen i selve det når manaen strømmede igennem hans krop, ud af hans krop. Men han holdt trangen stangen lidt endnu, det var ikke det rigtige tidspunkt. Som manaen begyndte at strømme, blev kaldt op til overfladen begyndte svage tegn at manifestere sig på hans krop. En svag sølvgrå kulør begyndte langsomt at farve hans øjne.
Han holdt øje med Shailiha og Aliestor, djævle bastarden som sloges i Malekiths eget udseende med evner af nekromanti. Han måtte holde igen og ikke bryde ind før det rigtige tidspunkt bød sig, ikke før den ene eller de begge var blevet svækket nok til at han nemt ville kunne tage dem begge ud. Da ville han ramme dem, hårdt og afgørende. Og vinde kampen så han forhåbentlig kunne møde en interessant magiker i finalen.

((runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader sjette post

runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader sjette post

Mp tilbage: 130))

[Aliestor]

Aliestor havde taget den beslutning at han ville først bekymre sig om Malakith når han vælger at bryde ind i kampen, give ham det første træk ville give Aliestor muligheden for et modtræk. ud over det var han ved at planlægge Shaliahas nederlag.

Uden nogen form for sværdteknik holdt han skjoldet op med venstre hånd og svang sværdet rundt i luften med højre hånd. *Bare hold dig tæt til mig* Tænkte han ondskabsfuld da han vidste hvad auraen gjorde når man var tæt på ham længe.

Hvis man lyttede kunne man høre det velkendte klik da skeletskytten slip den opspændte pil. Den hvinede gennem luften på vej mod Shaliha.

[Shailiha]

På en eller anden måde havde nekromantikeren formået at undvige hendes knivslag. Det kunne hun leve med - det havde alligevel ikke været noget koordineret angreb. Som Aliestor havde Shailiha ligeledes valgt at ignorere Lyrios indtil han selv valgte at blande sig, og fokuserede i stedet hele sin opmærksomhed på djævlebastarden og skeletterne der var den fysiske manifestion af hans hedenskab. Nekromantikeren virkede til næsten at vente på noget... måske at hans skeletter skulle få gjort det af med hende? Hun overvejede det kort mens hun undveg endnu et slag fra skelettet, som gled forbi få centimeter fra hendes maveregion. Hun fandt ud af hvad han ventede på blot få sekunder senere, da en svag hvislen fik hendes 6. sans til at eksplodere i advarsel. Hun reagererede øjeblikkeligt ved at smyge sig til siden, men ikke hurtigt nok som en svigende smerte ved hendes ribben gjorde hende opmærksom på. Da hun så ned fik hun øje på en mørk plamage der øjeblikkeligt var begyndt at sprede sig ud over hendes trøje, men den manglende pil betød i det mindste at den var gået lige i gennem - hvis hun var heldig havde den blot strejfet hende. Men det tabte blod kunne også vise sig at være fatalt over længere tid, og den næste pil ville måske finde vej til en mere vital kropsdel. Mens hun skubbede tanken om såret bagerst i hovedet, cirklede hun rundt om Aliestor så han stod imellem hende og skeletskytten hun kunne skimte i den anden ende af arenaen. Så kunne skabningen få lov til at skyde sin egen mester fuld af pile.

Nekromantikeren stod og svingede sit sværd frem og tilbage i et forsøg på at holde hende på afstand. Faktisk var hun næsten taknemmelig for at han selv havde afvæbnet sin egen skabning, så skulle hun kun bekymre sig om et ubevæbnet skelet og ikke et med sværd og skjold. Der skal mere end en klodset sværdkæmper til at holde mig væk, tænkte hun mens et grumt smil gled frem for at komme til syne på hendes læber. Hun lukkede øjnenen et splitsekund mens hun dykkede ned i det rolige center som træning havde kreeret inde i hende - det center der var en sø af stillestående vand, som omringede hende, kærtegnede hende, og gjorde alting krystalklart. I den sø var kamp ikke kaos - det var en elegant dans, hvor alle trin var forudbestemte og fyldte med mening. Efter det korte sekund gled hendes øjenlåg igen op, og med en ny ild i de grønne øjne kastede hun sig imod Aliestor.
"Dine kunstner er en hån mod livet, nekromantiker," konstaterede hun med rolig stemme, undtagen det sidste ord der blev spyttet ud som om det decideret efterlod en grim smag i hendes mund. Med disse ord tog hun et glidende skridt fremad og løftede sin klinge så den fangede hans i midt-sving, den ringende lyd af stål mod stål vibrerende gennem luften som ekkoet efter klokkeslag. Hun lod sit sværd glide fremefter og låste hans klinge til sin egen ved fæsterne; Piratens Skæbne, som Samuel smilende havde kaldt angrebet, da de to klinger til sammen formede et kryds. Hun spændte alle sine muskler for at holde ham i skak - måske var han mere udholdende end hun havde troet ved første øjekast, men hun var stadig sikker på at hun havde fordelen rent fysisk. Hun ignorerede smerten der skød igennem hendes højre skjulder hvor skjoldet havde ramt hende tidligere, og i stedet tog hun endnu et skridt fremad og bragte hendes venstre hånd med kniven op, for at lade den suse mod hans skulder- og halsparti.

Uden at hun vidste det var de magiske tendriler der tilhørte Aliestors drænende aura, nået ind gennem hendes hud og var ved at slå kløerne i hendes nervecentre. Hendes krop svarede ved at rejse sig mens antimagien strømmede igennem hendes blodbaner - den resistance der var blevet skabt gennem mange års træning under Samuels skarpe øje. Uvidende var hun om sin krops stædige kamp mod de drænende kræfter, hvor den kun kunne forsinke magien og ikke stoppe den helt.

((Kampdans: Karakterer med kampdans kan bevæge sig ekstra yndefuldt i kamp, nærmest som om de danser. Når de gør dette, øger det deres hurtighed og smidighed med det antal point, de har i Kampdans, i op til 6 posts.

Midlertidige stats:
Hurtighed: 19
Smidighed: 18

5 posts tilbageværende))

[Malekith]

Nu var tiden vidst inde til at blande sig, Malekith ville ihvertfal ikke holde sig tilbage længere.
De var begge optaget af en nærkamp og de ville hurtigt kunne være distraherede fra Malekith, han vidste at de begge sansyneligvis var dygtige nok til ikke at glemme alt om ham men alligevel.
Malekith rettede langsomt sine hænder imod de to kæmpende skikkelser, en imod hver, han holdt sin afstand til dem.
Der lod ingen ord fra hans mund som energien lagde sig om hans hænder, næsten umuligt at se med det blotte øje.
Så skød han dem af, energien som havde ligget vendte om hans hånd fløj i høj fart fra hans hænder, den ene imod Aliestor, den anden imod Shailiha. Malekith smilede han nød endnu engang at lade sin magi flyde igennem kroppen. Hans øjne hvilede på de to kombatanter, ville de kunne undværge energikuglerne. Det var spændene

(( Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt
Mp 5

Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt
Mp 5

runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader syvende post

runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader syvende post

Mp tilbage: 120))

[Aliestor]

*Hvorfor er hun så upåvirket af min aura!?* Aliestor forstod det simpelthen ikke *Hun må være enormt stærk, plus have en vilje af stål!* Det var lige før Aliestor stod og blev helt forelset i sin modstander, især da hun pludselig skiftede kampstil til noget der mest mindede om dans. Aliestor der havde en sans for de klassiske blev helt lamstået af den ynde han er slet ikke opsat på at undvige et angreb rettet mod sin skulder men lige inden Shailiha rammer ham bliver han slået omkuld af en energikugle *Mange tak, Malakith* tænkte han da han kom lidt til sig selv...

Skeletskytten var klar til at affyre anden pil mod Shailiha men på grund af Malakiths pludselig indgriben skifter den må og affyre en pil retter lige mod hjertet på elveren. det andet skelet armere sig selv ubemærket med sværdet og skjoldet Aliestor smed i det han faldt.

[Shailiha]

Shailiha var overbevist om at denne gang ville hendes kniv finde vej og få lov til at smage djævlebastardens blod, da det var tydeligt at det var for sent for ham at parere. Så opslugt var hun af sit angreb at hun ikke hørte den sagte hvislen, før det var for sent og det magiske angreb ramte hende lige på skulderen. Hendes bevidsthed nåede overhovedet ikke at følge med, som hun pludseligt blev slynget til siden som var hun blevet ramt af en hestevogn. Bandende snublede hun hen ad stengulvet - elegant kunne man ikke kalde det, men hun formåede da at genvinde balancen før hun faldt. Et blik til siden fortalte hende at Malekith endelig havde valgt at blande sig i kampen, og selvom hun vidste at de i denne kamp var fjender, følte hun alligevel et stik ved at han havde angrebet hende bagfra. Selvom hun vidste han højst sandsynligt ikke kunne se hende, blottede hun alligevel tænderne mod ham som en kat, mens hendes øjne slog lyn. Dog kunne hun ikke gøre noget ved det nu - han var for langt væk.

I stedet vendte hun sig rundt for at gøre det af med den faldne nekromantiker før han kunne nå at rejse sig, og før hans skelet kunne komme ham til hjælp. Normalt brød hun sig ikke om at angribe en falden fjende, men med en gudsbespotter kunne hun nok gøre en undtagelse. Om hun ville dræbe ham eller ej, havde hun stadig ikke besluttet. Men da hun tog et skridt fremad bukkede det ene ben pludseligt sammen under hende, og hun følte hvordan hun faldt ned på et knæ, mens sorte prikker flimrede for hendes øjne. Forvirret opdagede hun at hun var svimmel - noget adrenalinen før havde skjult for hende. Hun burde da ikke være så svag? Godt nok havde hun mistet blod, men slet ikke nok til at det burde have nogen effekt endnu, især ikke når hun var midt i en kamp. En sagte stønnen undslap hendes læber, mens hun stod med hovedet bukket og prøvede at samle fokus og kræfter igen.

((Kampdans: 4 posts tilbage))

[Malekith]

Malakith vidste ikke om Shailiha kunne se det svagt undskyldende blik han sendte hende, inden han besluttede sig for ligge sit fokus på at tage Nekromantikeren ad vejen først, det skyldte han vel Shailiha. Hendes grunde til at deltage i turneringen var alligevel anderledes end hans egne.
Som pilen fløj imod ham vendte han sig langsomt imod Aliestor, hans blik og ansigt fokuseret, da pilen kom tæt på udtalte han et enkelt ord ladet med kraft og pilen prellede tilsyneladende bare af imod luften foran ham, det næste der skete var at Malekith med to Energikugler i hurtigt rap forsøgte Malekith først at smadre skellet bueskytten, dernæst at ramme Aliestor imens han lå ned og alligevel ville have svært ved at undgå kuglen, Han skulle ikke have muligheden for at vende tilbage til kampen, bare holdes nede

(( Frastødning
Kasteren frastøder en genstand. Kan f.eks. bruges til at afværge projektiler og blokere angreb med våben. Kan også frastøde personer ved berøring, og på den måde bruges til at vælte dem omkuld. Virker dog ikke på magier.
Mp: 5

Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt
Mp 5

Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt
Mp 5

runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader Ottende post

runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader Ottende post

Mp tilbage: 105))