Post by Zelda on Feb 9, 2010 18:33:35 GMT 1
Grundlæggende:
Fulde navn: Ilianor Zel’Darra Amerkiir af Tugui
Kaldenavn: Zelda, Prinsesse (Kun af familien), Lille Libra (kun af hendes mor)
Køn: Kvinde
Alder: 42 år
Race: Højelver
Klasse: Præst
Profession: Adelig
Religion: Libra
Sprog: Median, Arkanisk, Normansk, Agarim, Quoto og Wazi, med Agarim og Median som hovedsprog.
Udseende:
Ansigt: Zelda har et smalt ansigt, med høje, markante kindben og en spids hage. Hendes læber og næse er rimelig diskrete. Det der tiltrækker sig opmærksomhed her mere hedes fine, lyse hud og hendes spidse øre. Begge bliver dog overgået af hendes store, mandelformede øjne, der med sit milde himmelblå blik, kan tiltrække sig opmærksomhed fra de fleste. Hendes hår er langt og blondt. Det meste af det hænger ned over hendes ryg, og er samlet omkring skulderbladene, hvorfra det snoet fortsætter ned til hendes lænd, mens to lange, indbundne totter hænger foran hendes øre, og nedover hendes bryst.
Krop: Høj og spinkel af bygning, med lange slanke lemmer. Hendes hud er fin og lys.
Tøj: Variere mellem kjole og kjoleskørt i hvid, lys blå og lys lilla. Hendes beklædning afspejler hendes stad, og hun bærer ofte udsmykninger og diademer af guld. Når hun rejser, har hun dog en mørkere kutte uden over for ikke at vække for meget opsigt, eller tiltrække sig opmærksomhed fra ubehagelige typer.
Våben: Langsværd (se billede), støvlekniv (lille version af sværdet), magi
Kendetegn: Hele hendes væsen udstråler en godhed, og en oprigtighed der er svær at finde andre steder.
Andet:
Udseende + primær kjole
Hår detalje
Sekundære kjole
Kutte
Historie:
Biografi: Zelda er født og opvokset i trygge rammer, omgivet af vagter, lærer og familien. Igennem hendes barndom var krigen altid noget fjert, selvom hun læste dens gang i historie, og lærte dens sprog var det en fremmet krig. For hende fra krigen ikke farligere end almen etikette. Hun levede et sorgløst liv, og manglede aldrig noget.
Da hun blev ældre, lærte hun om uligheden, at det ikke var alle der havde det så godt som hendes familie. Tre måneder rejste hun rundt i vestriget med sin bror, for at lære landet, og folket, at kende.
Da hendes almene dannelse og basiske forståelse for magi var afsluttet, drog hun på sin moders opfordring til Libras tempel, for at hun kunne lære gudernes vilje og gudindens veje. Veje der ville føre hende ud på en rejse, hun ikke i sin vildeste fantasi kunne forstille sig.
Natten var mild, og fuldmånen skinnede lystigt nedover de bløde bakker. En vind fangede hendes lyse lokker, og bragte duften af hav med sig. Et øjeblik lyttede hun, og ganske rigtigt hørte hun bølgernes rullen i det fjerne. Hun sukkede fredfyldt for sig selv inden hun løftede vandrestaven i sin venstre hånd og begyndte at gå. Hendes skridt var fjerlette, og lige meget hvor langt hun gik eller hvor stejl stigningen var, blev hun aldrig træt eller udmattet. Det var som om hendes fødder slet ikke rørte jorden, men at hun blot svævede over den. Nat blev til dag, og dag til nat, om og om igen, indtil månen igen stod fuld på himmelen. Der stod hun på en bakkekarm. Foran hende lå en stor by der strakte sig helt ud til kysten. Med et var hun midt inde i byen, foran en enorm bygning. Knap nåde hun at tage synet til dig, før hun stod ved havnen, foran et skib. Skibet bar navnet ”Trillen”, og på dækket stod en ung, let skægget mand og nød solens stråler. Hun missede med øjnene som en solstråle ramte hendes ansigt. Alting blev sløret og forsvandt fra hendes blik.
Zelda slog langsomt øjnene op og flyttede hoved fra den stråle af månelys der sneg sig ind under gardinet på hendes værelse. Hun rejste sig, gik hen til vinduet og trak gardinerne fra. Udenfor lyste den voksende måne blegt over landet. Der ville ikke gå mere end en uge før den var fuld.
Drømmen stod klart i hendes tanker. Som et tegn fra Libra, viste den vejen hun måtte følge.
En uge senere, under fuldmånens skær, rejste hun ud. Hun havde ikke kunne forklare det overfor sine forældre, men de havde forstået at hun måtte af sted, og lod hende rejse.
Hun fulgte vejen hun havde set i sine drømme, og en måned senere stod hun under fuldmånen, på den selv samme bakkekarm og så udover Seies. Først nu forstod hun, at den enorme bygning hun havde set i sin drøm, var Rådsbygningen, tilholdssted for oraklet. Hun gik mod byen, med hoved så fuld af tanker, at hun slet ikke tænkte over hvor hun gik. Det var som om hendes fødder allerede kendte vejen, for før hun viste af det, stod hun foran rådsbygningen.
Hendes møde med oraklet var dog langt fra hvad hun havde forstillet sig, for hun kom aldrig ind. Alt var tomt, og gaden var stille. Alt hun fandt var et hvidt skind, foldet på midten, der lå foran døren. Ventende. Udenpå par det Zeldas familiesegl, og da hun foldede det ud, bar det blot en kryptisk besked.
Et sværd udøver ingen styrke medmindre hånden der holder det har mod
Zelda forstod ingenting af denne besked, men tog den med sig. Hun sov på en kro i byen og den næste morgen, mens solen endnu stod så lavt at den stak i øjnene, dog hun ned til havnen. Her fandt hun skibet ”Trillen”, på hvis dæk der stod en ung, skægget mand og nød morgensolen. Hun kom med skibet som passager for en mindre sum penge, og sejlede med ængsteligt hjerte.
Skibet tog hende til Oyra. Det var her hun for alvor fik øjnene op for verdens korruption. Hun så hvor dybt folket var sunket, uden en kejser til at lede dem. Det var fra det øjeblik hun viste hun måtte gøre noget. Hvis tingene kunne stå så skidt til uden en kejser, hvad ville der så ikke ske hvis de forkerte folk fik tilranet sig magten? Hun måtte forhindre det, koste hvad det ville.
Slægt: Zelda er den yngste nulevende af Amerkiir-slægten. Hendes far, Hertug Mar’evel Tyl’der Amerkiir, er en god og retfærdig mand, der står Fyrsten af Tugui nær. Hendes mor, Hertuginde Avanya Nasïl Amerkiir, står ved sin mands side med et hjerte af guld. Lathaine Ignas Amerkiir er Familiens arving, og Zeldas ældre bror. Han er ikke altid enig med sin fader om hvordan tingene burde fungere, men ingen tvivler på at han er egnet til at overtage hertug titlen.
Minder: Hendes drøm om Libra, starten på hendes rejse.
Bopæl: Hendes hjem er i Tugui, på Hertug borgen
Andet:
Person:
Personlighed: Zelda er en meget rolig, og tænksom person med en ren sjæl og et hjerte af guld. Hun har en stærk retfærdighedssans og tøver ikke med at hjælpe folk der bliver gjort uret. Hun følger loven, men ser ingen synd i at omgås den en smule, hvis der er liv på spil, eller hvis det gælder fælles bedste. Hun er en intelligent kvinde der tros sin relativt unge alder, besidder stor visdom, og indblik i verdenens større sammenhænge. Hun ser det som sin pligt, både overfor sig selv og sin gudinde, at gør hvad hun kan for at sikre verdens fremtid.
Interesser: Ridning, kunst, bueskydning, fløjtespil, meditation
Mål: Zelda vil sikre, at personen der tager magten over landet, er en med et godt og rent hjerte der vil lede med retfærdighed og bringe fred, frihed og opblomstring.
Andet:
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 2
Styrke: 2
Hurtighed: 4
Smidighed: 6
Kamuflage: 6
Sanser: 8
Magi: 10
Mana: 12
I alt: 50
Skills:
Store klinger: 2
Bøn: 2
Helbredelse: 1
Sjælemagi: 5
I alt: 10
Magi: Sjælemagi (Hvid)
Lysvinger
Kasteren skaber et par vinger af lys på sin ryg, der gør denne i stand til at flyve og kan bruges som skjold. Vingerne holder i 3 posts.
Mp: 30
Regnbuebarriere
Kasteren skaber en stor, kuppelformet barriere af regnbueformet lys rundt om sig. Barrieren brænder ved berøring, og det er umuligt at komme ind i barrieren udefra og omvendt. Kun meget kraftig magi kan gennemtrænge barrieren. Barrieren forsvinder igen efter 6 posts.
Mp: 45
Magiske genstande: Forbundet våben (sværd)
Guld: -15 (-22,5 med renter)
Kæledyr:
Fulde navn: Ilianor Zel’Darra Amerkiir af Tugui
Kaldenavn: Zelda, Prinsesse (Kun af familien), Lille Libra (kun af hendes mor)
Køn: Kvinde
Alder: 42 år
Race: Højelver
Klasse: Præst
Profession: Adelig
Religion: Libra
Sprog: Median, Arkanisk, Normansk, Agarim, Quoto og Wazi, med Agarim og Median som hovedsprog.
Udseende:
Ansigt: Zelda har et smalt ansigt, med høje, markante kindben og en spids hage. Hendes læber og næse er rimelig diskrete. Det der tiltrækker sig opmærksomhed her mere hedes fine, lyse hud og hendes spidse øre. Begge bliver dog overgået af hendes store, mandelformede øjne, der med sit milde himmelblå blik, kan tiltrække sig opmærksomhed fra de fleste. Hendes hår er langt og blondt. Det meste af det hænger ned over hendes ryg, og er samlet omkring skulderbladene, hvorfra det snoet fortsætter ned til hendes lænd, mens to lange, indbundne totter hænger foran hendes øre, og nedover hendes bryst.
Krop: Høj og spinkel af bygning, med lange slanke lemmer. Hendes hud er fin og lys.
Tøj: Variere mellem kjole og kjoleskørt i hvid, lys blå og lys lilla. Hendes beklædning afspejler hendes stad, og hun bærer ofte udsmykninger og diademer af guld. Når hun rejser, har hun dog en mørkere kutte uden over for ikke at vække for meget opsigt, eller tiltrække sig opmærksomhed fra ubehagelige typer.
Våben: Langsværd (se billede), støvlekniv (lille version af sværdet), magi
Kendetegn: Hele hendes væsen udstråler en godhed, og en oprigtighed der er svær at finde andre steder.
Andet:
Udseende + primær kjole
Hår detalje
Sekundære kjole
Kutte
Historie:
Biografi: Zelda er født og opvokset i trygge rammer, omgivet af vagter, lærer og familien. Igennem hendes barndom var krigen altid noget fjert, selvom hun læste dens gang i historie, og lærte dens sprog var det en fremmet krig. For hende fra krigen ikke farligere end almen etikette. Hun levede et sorgløst liv, og manglede aldrig noget.
Da hun blev ældre, lærte hun om uligheden, at det ikke var alle der havde det så godt som hendes familie. Tre måneder rejste hun rundt i vestriget med sin bror, for at lære landet, og folket, at kende.
Da hendes almene dannelse og basiske forståelse for magi var afsluttet, drog hun på sin moders opfordring til Libras tempel, for at hun kunne lære gudernes vilje og gudindens veje. Veje der ville føre hende ud på en rejse, hun ikke i sin vildeste fantasi kunne forstille sig.
Natten var mild, og fuldmånen skinnede lystigt nedover de bløde bakker. En vind fangede hendes lyse lokker, og bragte duften af hav med sig. Et øjeblik lyttede hun, og ganske rigtigt hørte hun bølgernes rullen i det fjerne. Hun sukkede fredfyldt for sig selv inden hun løftede vandrestaven i sin venstre hånd og begyndte at gå. Hendes skridt var fjerlette, og lige meget hvor langt hun gik eller hvor stejl stigningen var, blev hun aldrig træt eller udmattet. Det var som om hendes fødder slet ikke rørte jorden, men at hun blot svævede over den. Nat blev til dag, og dag til nat, om og om igen, indtil månen igen stod fuld på himmelen. Der stod hun på en bakkekarm. Foran hende lå en stor by der strakte sig helt ud til kysten. Med et var hun midt inde i byen, foran en enorm bygning. Knap nåde hun at tage synet til dig, før hun stod ved havnen, foran et skib. Skibet bar navnet ”Trillen”, og på dækket stod en ung, let skægget mand og nød solens stråler. Hun missede med øjnene som en solstråle ramte hendes ansigt. Alting blev sløret og forsvandt fra hendes blik.
Zelda slog langsomt øjnene op og flyttede hoved fra den stråle af månelys der sneg sig ind under gardinet på hendes værelse. Hun rejste sig, gik hen til vinduet og trak gardinerne fra. Udenfor lyste den voksende måne blegt over landet. Der ville ikke gå mere end en uge før den var fuld.
Drømmen stod klart i hendes tanker. Som et tegn fra Libra, viste den vejen hun måtte følge.
En uge senere, under fuldmånens skær, rejste hun ud. Hun havde ikke kunne forklare det overfor sine forældre, men de havde forstået at hun måtte af sted, og lod hende rejse.
Hun fulgte vejen hun havde set i sine drømme, og en måned senere stod hun under fuldmånen, på den selv samme bakkekarm og så udover Seies. Først nu forstod hun, at den enorme bygning hun havde set i sin drøm, var Rådsbygningen, tilholdssted for oraklet. Hun gik mod byen, med hoved så fuld af tanker, at hun slet ikke tænkte over hvor hun gik. Det var som om hendes fødder allerede kendte vejen, for før hun viste af det, stod hun foran rådsbygningen.
Hendes møde med oraklet var dog langt fra hvad hun havde forstillet sig, for hun kom aldrig ind. Alt var tomt, og gaden var stille. Alt hun fandt var et hvidt skind, foldet på midten, der lå foran døren. Ventende. Udenpå par det Zeldas familiesegl, og da hun foldede det ud, bar det blot en kryptisk besked.
Et sværd udøver ingen styrke medmindre hånden der holder det har mod
Zelda forstod ingenting af denne besked, men tog den med sig. Hun sov på en kro i byen og den næste morgen, mens solen endnu stod så lavt at den stak i øjnene, dog hun ned til havnen. Her fandt hun skibet ”Trillen”, på hvis dæk der stod en ung, skægget mand og nød morgensolen. Hun kom med skibet som passager for en mindre sum penge, og sejlede med ængsteligt hjerte.
Skibet tog hende til Oyra. Det var her hun for alvor fik øjnene op for verdens korruption. Hun så hvor dybt folket var sunket, uden en kejser til at lede dem. Det var fra det øjeblik hun viste hun måtte gøre noget. Hvis tingene kunne stå så skidt til uden en kejser, hvad ville der så ikke ske hvis de forkerte folk fik tilranet sig magten? Hun måtte forhindre det, koste hvad det ville.
Slægt: Zelda er den yngste nulevende af Amerkiir-slægten. Hendes far, Hertug Mar’evel Tyl’der Amerkiir, er en god og retfærdig mand, der står Fyrsten af Tugui nær. Hendes mor, Hertuginde Avanya Nasïl Amerkiir, står ved sin mands side med et hjerte af guld. Lathaine Ignas Amerkiir er Familiens arving, og Zeldas ældre bror. Han er ikke altid enig med sin fader om hvordan tingene burde fungere, men ingen tvivler på at han er egnet til at overtage hertug titlen.
Minder: Hendes drøm om Libra, starten på hendes rejse.
Bopæl: Hendes hjem er i Tugui, på Hertug borgen
Andet:
Person:
Personlighed: Zelda er en meget rolig, og tænksom person med en ren sjæl og et hjerte af guld. Hun har en stærk retfærdighedssans og tøver ikke med at hjælpe folk der bliver gjort uret. Hun følger loven, men ser ingen synd i at omgås den en smule, hvis der er liv på spil, eller hvis det gælder fælles bedste. Hun er en intelligent kvinde der tros sin relativt unge alder, besidder stor visdom, og indblik i verdenens større sammenhænge. Hun ser det som sin pligt, både overfor sig selv og sin gudinde, at gør hvad hun kan for at sikre verdens fremtid.
Interesser: Ridning, kunst, bueskydning, fløjtespil, meditation
Mål: Zelda vil sikre, at personen der tager magten over landet, er en med et godt og rent hjerte der vil lede med retfærdighed og bringe fred, frihed og opblomstring.
Andet:
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 2
Styrke: 2
Hurtighed: 4
Smidighed: 6
Kamuflage: 6
Sanser: 8
Magi: 10
Mana: 12
I alt: 50
Skills:
Store klinger: 2
Bøn: 2
Helbredelse: 1
Sjælemagi: 5
I alt: 10
Magi: Sjælemagi (Hvid)
Lysvinger
Kasteren skaber et par vinger af lys på sin ryg, der gør denne i stand til at flyve og kan bruges som skjold. Vingerne holder i 3 posts.
Mp: 30
Regnbuebarriere
Kasteren skaber en stor, kuppelformet barriere af regnbueformet lys rundt om sig. Barrieren brænder ved berøring, og det er umuligt at komme ind i barrieren udefra og omvendt. Kun meget kraftig magi kan gennemtrænge barrieren. Barrieren forsvinder igen efter 6 posts.
Mp: 45
Magiske genstande: Forbundet våben (sværd)
Guld: -15 (-22,5 med renter)
Kæledyr:
