Post by Link on Feb 9, 2010 11:18:25 GMT 1
Grundlæggende:
Fulde navn: Lin’Kaelthina Claella Himmelrytter
Kaldenavn: Link
Køn: Mand
Alder: 42
Race: Højelver
Klasse: Ridder
Profession: Helt (to be)
Religion: Libra
Sprog: Median, Normansk
Udseende:
Ansigt: Link har et ungdommeligt, lidt trekantet ansigt, der helt klart er domineret af hans store blå mandleformede øjne. Dernæst er hans pjuskede halvlange meget blonde hår nok det der tager ens opmærksomhed inden man opdagere at denne ungmand har en Højelvers meget karakteristiske lange, spidse øre.
Krop: Link er en smule lavere end gennemsnittet ikke at dette nogensinde har irriteret ham synderligt, da han blot er lidt lav og ikke lille, men alt i alt ret normal at se på. I for hold til hans klædning er den klart domineret af at skulle være praktisk. Han har et bare løse hør busker og en løs skjorte ud over denne har en lille ringbrynje, og over denne bærer han en solid hør kofte af grønt stof. Link foretrækker høje solide støvler således at han ikke behøves at tømme dem for vand med mindre han vader i gennem en bæk eller på anden vis faktisk prøver at få våde føder. Vedrørende handsker bruger han halvhandsker for et øget greb, samt lange armbeskytter til at sikre sine håndled.
Tøj: Se krop
Våben: Sværd og skjold, skjoldet bærer ikke noget synderligt motiv, da det har det med at blive skiftet ud jævnligt.
Kendetegn: Han bærer ring i venstre ører og en meget iøjnefaldende grøn hat.
Historie:
Biografi: Links første minder drejer sig omkring et venligt ansigt med langt blond hår der siger underlige ”busha busha busha” lyde imens det griner fjoget fra tid til anden. Dernæst er det lugten af timian og mynte. Det næste han husker er flammer og røg, masser af begge dele. Link har siden fået fortalt at han blev reddet af sin far der overdrog ham til Links onkel, på moderens side. Links onkel var en rolig mand der bådede i udkanten af dysseskoven og brugte det meste af tiden på at være skovarbejder og den tid han ikke brugte på at ordne tømmer brugte han på at sætte fælder. Det var først da Link var blevet 14, at hans onkel fortalte ham den sande historie om hvorfor han boede sammen med sin onkel og hvorfor hans mor og far var døde. Links familie boede oprindeligt i en lille landsby der lå lige op og ned af dysse skoven, en fejl der viste sig at være fatal. Da en gruppe af frådende monstre valgte at angribe landsbyen for at visse over for en anden stamme at de var den stærkeste i området. Links far der var kaptajn for den lille milits i byen kunne godt se at der ikke var meget håb for at klare et angreb af den størrelse, så han sendte sin kone af sted med et brev dagen forinden angrebet i et håb om at hun ville nå at skaffe hjælp. Hans søn sendte han ud til sin kones bror i et håb om at denne ville passe på den lille dreng hvis det gik som han frygtede. Hvilket det gjorde, byen blev brændt ned til grunden og de fleste af indbyggerne blev myrdet eller taget som slaver. Hjælpen kom aldrig frem, for den kvinde der bar meddelelsen, blev senere fundet død i en flod. Hendes hest var styrtet om ved vadede stedet og hun brækkede nakken på stedet. Link var naturligvis knust over dette, men så igen han havde aldrig troet at hans forældre kom ridende ind dagen efter for at redde ham. Link og hans onkel forsatte således deres rolige liv i udkanten af dysseskoven. Selvom mange nok ikke ville kalde noget liv i nærheden af dysseskoven, for roligt, men nu levede de to elver dog heller ikke lige netop der for at være venlige skovboere. De levede dog der i et forsøg på at begrænse mængden af fæle skabninger der myldre ud fra dysseskoven i ny og næ. Det var på en af disse ”togter” ind i dysseskoven at Link fandt sin skæbne.
Efter at have stukket ild til nogle af bæsternes forsyninger og telte, således at de fik svære ved at lave et langt plyndringstogt ind i landet. Flygtede link hastigt hen over skovbunden, normalt var dette ikke noget problem men det havde sneet let natten forinden og denne sne var nu begyndt at smelte. Det er et velkendt faktum at slim og mos på trærødder er meget glat, og dette bliver bestemt ikke bedre når alt er små vådt og sjappet. Noget link meget snart ville finde ud af, da han havde mere travlt med at undgå at blive ramt af sten og andet kasteskyts, end han havde med at se hvor han satte sine fødder. Link gled således på en af de mange våde rødder i skovbunden, snublede og blev ramt af en stor sten i ryggen og faldt i floden, med et stort plask. Link kæmpede sig hurtigt op til overfladen, men valgte at dykke igen da han så en række meget sure væsner der straks udpegede hans våde hoved og benyttede dette som skydeskive. Der var dog en ret stor fejl i denne plan, floden endte meget snart i et vandfald. Link kæmpede en smule men forgæves og blev trukket ud over og under!
Link vågnede med et sæt, det første han lagde mærke til var at han var tør. Hvilket bestemt ikke gav mening han var jo faldet i en flod i det tidlige forår han burde være våd og særdeles kold! Dog var dette ikke tilfældet, så da Link var kommet sig over denne overraskelse rejste han sig op og så sig omkring. Han befandt sig i et eller andet sært tomrum. Der var mørkt, men på en god måde. Der var mørkt fordi at her var sikkert at gemme sig. Langsomt, ganske langsomt kunne han se noget blive tydeligt i det fjerne. Link trak på skulderne og tog et skridt fremefter mod dette noget der var ved at blive synligt. Link standsede dog brat da han havde taget det første skridt, det var som om noget havde suset forbi ham lige da han havde taget sit skridt. Nu opmærksom på sine omgivelser tog han en række skridt og kunne til sin store forundring se at det var som om en verden blev til når han gik. En historie der udspillede sig, men kun når han gik frem. Link begyndte således at gå imens verden voksede op omkring sig, stille og roligt planter, dyr og andre intelligente væsner. Byer og samfund opstod og faldt sammen igen. Link opdagede dog noget ret sært hver gang et samfund eller folkefærd rejste sig til storhed blev det anført af en lysende skikkelse, denne skikkelse var altid den sammen. Selvom han døde hver gang så var det som om denne helt blev genfødt. Imens link fascineret så til på denne fortælling om hvordan alting kom og gik, hørte han en lille hylende lyd og drejede hovedet tilbage af den vej han var kommet. Her så han ikke andet end mørke, et mørke der fyldte ham med en kold navnløs frygt. Link vej tilbage fra dette mørke og forsatte videre, dog kikkede han sig tilbage over skulderen oftere og oftere da han havde en følelse af at denne ur-ondskab nærmede sig, og ganske rigtigt han kunne se hvordan billederne og historien bag ham langsomt blev opslugt af mørket. Til sin store rædsel så han magtesløst til imens det navnløse mørke opslugte alt bag ham. Link blev grebet af en hidtil ukendt frygt, og tvang sig selv i gang han tvang sig selv til at løbe fra mørket. Han måtte videre fra dette alt fortærende ukendte. Han måtte finde helten der kunne stå imod.
Link blev fundet af sin onkel ni dage senere i ruinerne af et ødelagt tempel, der var mistænkt for at have huset tilbedere af den Navnløse, og derfor ødelagt. Link var dog aldrig helt den samme fra den dag han var mere målrettet han havde en mission han havde en verden at Rede!
Slægt: Links første slægts led er desværre død. Han har derfor et langt stærkere bånd til sin onkel, som han har vokset op hos.
Minder: Flugten fra byen, samt hans første åbenbaring.
Bopæl: Hvor der lige er plads, Link rejser rundt i rigerne for at blive en sand helt og har derfor ikke nogen bopæl.
Person:
Personlighed: Link er i bund og grund en venlig person. Han er en af de personer der sjældent tænker på sig selv først men i stedet blot kaster sig frem for at redde andre eller hjælpe dem, om de så skal reddes fra monster eller deres hund blot er blevet væk. Alle fortjener en hjælpende hånd. Ligeledes er hans trang til at hjælpe folk ikke noget der kommer af et behov for at blive anerkendt som helt men nærmere fordi han ønsker at hjælpe andre. Man kunne næsten sige at han havde en træng til at give en hånd med hvis muligt. Nogle ville måske finde ham en smule sær hvis ikke direkte underligt. Det er jo ikke hver dag at en fremmede kommer for at give dig en hånd med næsten alle dine problemer. Hans lidt naive verdens billede gør heller ikke dette meget bedre og for ham ofte til at fremstå som en lidt bøvet person fra vildmarken der ikke helt har et begreb om hvordan virkeligheden hænger sammen.
Interesser: Ridning, at se på skyer og ikke mindst en god afslappende fisketur.
Mål: At vise verden at heltenes tid ikke er forbi ved at blive den største af dem alle således at han kan samle verden mod fjenden i mørket.
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 6
Styrke: 9
Hurtighed: 8
Smidighed: 6
Kamuflage: 4
Sanser: 8
Magi: 5
Mana: 4
I alt: 50
Skills:
Dyretæmning: 4
Storeklinger: 4
Skills:
Antimagi: 0
Leder: 1
Ridning: 2
I alt: 10
Magi:
Magiske genstande:
Guld: 0
Gæld(Her er taget højde for avancen på de 1,5): 17,5
Kæledyr:
Navn: Epona
Køn: Hunkøn
Race: Stridshest (4)
Udseende: Epona er en stor, rødbrun hoppe med hvid manke og hvide aftegninger omkring hovene.
Historie: Teknisk set er hun stjålet fra en gård, hvor hun blev brugt til vædeløb, udstilling og meget andet. Link ser det dog mere som at han befriede en ven.
Personlighed: Meget roligt, Epona er en tålmodig hest der er vant til at vente på at hendes ven vender tilbage fra sine små eventyr.
Fulde navn: Lin’Kaelthina Claella Himmelrytter
Kaldenavn: Link
Køn: Mand
Alder: 42
Race: Højelver
Klasse: Ridder
Profession: Helt (to be)
Religion: Libra
Sprog: Median, Normansk
Udseende:
Ansigt: Link har et ungdommeligt, lidt trekantet ansigt, der helt klart er domineret af hans store blå mandleformede øjne. Dernæst er hans pjuskede halvlange meget blonde hår nok det der tager ens opmærksomhed inden man opdagere at denne ungmand har en Højelvers meget karakteristiske lange, spidse øre.
Krop: Link er en smule lavere end gennemsnittet ikke at dette nogensinde har irriteret ham synderligt, da han blot er lidt lav og ikke lille, men alt i alt ret normal at se på. I for hold til hans klædning er den klart domineret af at skulle være praktisk. Han har et bare løse hør busker og en løs skjorte ud over denne har en lille ringbrynje, og over denne bærer han en solid hør kofte af grønt stof. Link foretrækker høje solide støvler således at han ikke behøves at tømme dem for vand med mindre han vader i gennem en bæk eller på anden vis faktisk prøver at få våde føder. Vedrørende handsker bruger han halvhandsker for et øget greb, samt lange armbeskytter til at sikre sine håndled.
Tøj: Se krop
Våben: Sværd og skjold, skjoldet bærer ikke noget synderligt motiv, da det har det med at blive skiftet ud jævnligt.
Kendetegn: Han bærer ring i venstre ører og en meget iøjnefaldende grøn hat.
Historie:
Biografi: Links første minder drejer sig omkring et venligt ansigt med langt blond hår der siger underlige ”busha busha busha” lyde imens det griner fjoget fra tid til anden. Dernæst er det lugten af timian og mynte. Det næste han husker er flammer og røg, masser af begge dele. Link har siden fået fortalt at han blev reddet af sin far der overdrog ham til Links onkel, på moderens side. Links onkel var en rolig mand der bådede i udkanten af dysseskoven og brugte det meste af tiden på at være skovarbejder og den tid han ikke brugte på at ordne tømmer brugte han på at sætte fælder. Det var først da Link var blevet 14, at hans onkel fortalte ham den sande historie om hvorfor han boede sammen med sin onkel og hvorfor hans mor og far var døde. Links familie boede oprindeligt i en lille landsby der lå lige op og ned af dysse skoven, en fejl der viste sig at være fatal. Da en gruppe af frådende monstre valgte at angribe landsbyen for at visse over for en anden stamme at de var den stærkeste i området. Links far der var kaptajn for den lille milits i byen kunne godt se at der ikke var meget håb for at klare et angreb af den størrelse, så han sendte sin kone af sted med et brev dagen forinden angrebet i et håb om at hun ville nå at skaffe hjælp. Hans søn sendte han ud til sin kones bror i et håb om at denne ville passe på den lille dreng hvis det gik som han frygtede. Hvilket det gjorde, byen blev brændt ned til grunden og de fleste af indbyggerne blev myrdet eller taget som slaver. Hjælpen kom aldrig frem, for den kvinde der bar meddelelsen, blev senere fundet død i en flod. Hendes hest var styrtet om ved vadede stedet og hun brækkede nakken på stedet. Link var naturligvis knust over dette, men så igen han havde aldrig troet at hans forældre kom ridende ind dagen efter for at redde ham. Link og hans onkel forsatte således deres rolige liv i udkanten af dysseskoven. Selvom mange nok ikke ville kalde noget liv i nærheden af dysseskoven, for roligt, men nu levede de to elver dog heller ikke lige netop der for at være venlige skovboere. De levede dog der i et forsøg på at begrænse mængden af fæle skabninger der myldre ud fra dysseskoven i ny og næ. Det var på en af disse ”togter” ind i dysseskoven at Link fandt sin skæbne.
Efter at have stukket ild til nogle af bæsternes forsyninger og telte, således at de fik svære ved at lave et langt plyndringstogt ind i landet. Flygtede link hastigt hen over skovbunden, normalt var dette ikke noget problem men det havde sneet let natten forinden og denne sne var nu begyndt at smelte. Det er et velkendt faktum at slim og mos på trærødder er meget glat, og dette bliver bestemt ikke bedre når alt er små vådt og sjappet. Noget link meget snart ville finde ud af, da han havde mere travlt med at undgå at blive ramt af sten og andet kasteskyts, end han havde med at se hvor han satte sine fødder. Link gled således på en af de mange våde rødder i skovbunden, snublede og blev ramt af en stor sten i ryggen og faldt i floden, med et stort plask. Link kæmpede sig hurtigt op til overfladen, men valgte at dykke igen da han så en række meget sure væsner der straks udpegede hans våde hoved og benyttede dette som skydeskive. Der var dog en ret stor fejl i denne plan, floden endte meget snart i et vandfald. Link kæmpede en smule men forgæves og blev trukket ud over og under!
Link vågnede med et sæt, det første han lagde mærke til var at han var tør. Hvilket bestemt ikke gav mening han var jo faldet i en flod i det tidlige forår han burde være våd og særdeles kold! Dog var dette ikke tilfældet, så da Link var kommet sig over denne overraskelse rejste han sig op og så sig omkring. Han befandt sig i et eller andet sært tomrum. Der var mørkt, men på en god måde. Der var mørkt fordi at her var sikkert at gemme sig. Langsomt, ganske langsomt kunne han se noget blive tydeligt i det fjerne. Link trak på skulderne og tog et skridt fremefter mod dette noget der var ved at blive synligt. Link standsede dog brat da han havde taget det første skridt, det var som om noget havde suset forbi ham lige da han havde taget sit skridt. Nu opmærksom på sine omgivelser tog han en række skridt og kunne til sin store forundring se at det var som om en verden blev til når han gik. En historie der udspillede sig, men kun når han gik frem. Link begyndte således at gå imens verden voksede op omkring sig, stille og roligt planter, dyr og andre intelligente væsner. Byer og samfund opstod og faldt sammen igen. Link opdagede dog noget ret sært hver gang et samfund eller folkefærd rejste sig til storhed blev det anført af en lysende skikkelse, denne skikkelse var altid den sammen. Selvom han døde hver gang så var det som om denne helt blev genfødt. Imens link fascineret så til på denne fortælling om hvordan alting kom og gik, hørte han en lille hylende lyd og drejede hovedet tilbage af den vej han var kommet. Her så han ikke andet end mørke, et mørke der fyldte ham med en kold navnløs frygt. Link vej tilbage fra dette mørke og forsatte videre, dog kikkede han sig tilbage over skulderen oftere og oftere da han havde en følelse af at denne ur-ondskab nærmede sig, og ganske rigtigt han kunne se hvordan billederne og historien bag ham langsomt blev opslugt af mørket. Til sin store rædsel så han magtesløst til imens det navnløse mørke opslugte alt bag ham. Link blev grebet af en hidtil ukendt frygt, og tvang sig selv i gang han tvang sig selv til at løbe fra mørket. Han måtte videre fra dette alt fortærende ukendte. Han måtte finde helten der kunne stå imod.
Link blev fundet af sin onkel ni dage senere i ruinerne af et ødelagt tempel, der var mistænkt for at have huset tilbedere af den Navnløse, og derfor ødelagt. Link var dog aldrig helt den samme fra den dag han var mere målrettet han havde en mission han havde en verden at Rede!
Slægt: Links første slægts led er desværre død. Han har derfor et langt stærkere bånd til sin onkel, som han har vokset op hos.
Minder: Flugten fra byen, samt hans første åbenbaring.
Bopæl: Hvor der lige er plads, Link rejser rundt i rigerne for at blive en sand helt og har derfor ikke nogen bopæl.
Person:
Personlighed: Link er i bund og grund en venlig person. Han er en af de personer der sjældent tænker på sig selv først men i stedet blot kaster sig frem for at redde andre eller hjælpe dem, om de så skal reddes fra monster eller deres hund blot er blevet væk. Alle fortjener en hjælpende hånd. Ligeledes er hans trang til at hjælpe folk ikke noget der kommer af et behov for at blive anerkendt som helt men nærmere fordi han ønsker at hjælpe andre. Man kunne næsten sige at han havde en træng til at give en hånd med hvis muligt. Nogle ville måske finde ham en smule sær hvis ikke direkte underligt. Det er jo ikke hver dag at en fremmede kommer for at give dig en hånd med næsten alle dine problemer. Hans lidt naive verdens billede gør heller ikke dette meget bedre og for ham ofte til at fremstå som en lidt bøvet person fra vildmarken der ikke helt har et begreb om hvordan virkeligheden hænger sammen.
Interesser: Ridning, at se på skyer og ikke mindst en god afslappende fisketur.
Mål: At vise verden at heltenes tid ikke er forbi ved at blive den største af dem alle således at han kan samle verden mod fjenden i mørket.
Raceevner: Højelvere er i stand til at forsvinde og dukke op et andet sted. Denne evne kan bruges en gang pr. tråd.
Stats:
Udholdenhed: 6
Styrke: 9
Hurtighed: 8
Smidighed: 6
Kamuflage: 4
Sanser: 8
Magi: 5
Mana: 4
I alt: 50
Skills:
Dyretæmning: 4
Storeklinger: 4
Skills:
Antimagi: 0
Leder: 1
Ridning: 2
I alt: 10
Magi:
Magiske genstande:
Guld: 0
Gæld(Her er taget højde for avancen på de 1,5): 17,5
Kæledyr:
Navn: Epona
Køn: Hunkøn
Race: Stridshest (4)
Udseende: Epona er en stor, rødbrun hoppe med hvid manke og hvide aftegninger omkring hovene.
Historie: Teknisk set er hun stjålet fra en gård, hvor hun blev brugt til vædeløb, udstilling og meget andet. Link ser det dog mere som at han befriede en ven.
Personlighed: Meget roligt, Epona er en tålmodig hest der er vant til at vente på at hendes ven vender tilbage fra sine små eventyr.
