Taksigelser til Libra

[Malekith]

Malekith rejste sig og trak sin hætte over hovedet igen, dernæst rakte han en hånd til den højelveren med de smukke øjne på gulvet foran ham. "I bedes kalde mig Lyrios, må jeg spørge om jeres navn" Efter en kort tænkepause fortsatte han "Jeg har desværre kun kendskab til en kro her i byen hvilket så er den kro jeg selv bor på i øjeblikket, så den bliver i desværre nok nød til at klare jer med medmindre i selv har kendskab til en anden kro?, altså det er naturligvis ikke nogen dårlig kro, jeg har en hang til at foretrække de dyre og fine kroer, jeg ved ikke hvordan din økonomiske situation er, men ellers kan du låne sengen på mit værelse det må være det mindste jeg kan gøre" Malekith Prøvede at følge reglerne for riderligerhed som han var stødt på, og egentligt troede ville være normalt at følge på overfladen, ihvertfal over for kvinder af en hvis stand

[Zelda]

Zelda tog imod han hjælpende hånd, og kom langsomt, og en smule vaklende, på benene. "Min titel gør ilde gavn her. De kan blot kalde mig Zelda". Hun fulgte hans eksempel, og trak ligeledes sin egen hætte op. Et smil dukkede op på hendes læber, da han betvivlede hendes økonomiske situation. Det ville være en smule pinligt hvis hun kunne rende rundt med et diadem af guld, og ikke have råd til at betale for et værelse. "Det er meget venligt af dem Lyrios, men jeg lider ingen nød. Jeg er sikker på at denne kro de omtaler vil være mere end tilstrækkelig". Der var tydelig taknemmelighed og en hvis lettelse i hendes stemme. Så var tanken om en varm seng og et fodbad måske ikke så fjern alligevel? Og hvis hun nu købte lidt røgelse, kunne hendes taksigelser til Libra nok også vente til den næste dag.

[Malekith]

Malekith begyndte langsomt at gå ned af trappen, ud, væk fra templet med retning imod hans kro. Klar til at skulle støtte Zelda skulle hun blive svimmel eller falde, han havde ikke regnet med at hun led pengenød når hun havde et diadem af guld. Men man kunne jo aldrig vide alting var så underligt på overfladen, og ting gav ikke altid mening så han prøvede at holde sit sind åbent. "Her det er denne vej kroen ligger" han ledte dem ret sikkert på vejen mod kroen, en af de få ting han vidst hvor lå i Quihang, derudover kunne han finde vej til Arenaen, resten måtte han have Shailiha til at hjælpe ham med.

//out (bliver fortsat på en kro)

[Zelda]

//Out, end