|
|
Post by Malekith on Mar 2, 2010 14:19:05 GMT 1
Malekith trådte ind med et smil "Det skulle være klart om et kvarter eller sådan noget lignende"
Smilet forsvandt dog hurtigt da det skarpe sollys reflekteredes direkte ind hans stakkels øjne via hendes gyldne rustning, han skyndte sig at føre en hånd op til øjnene for at dække for det blændende lys men var naturligvis for langsom, han tumlede et par skridt fremad da han var ved at falde over en skammel som han ikke kunne se som lyset blændede ham. Heldet var dog ikke med ham og han tumlede i sin blindhed direkte videre ind i en stol der ligesom han selv væltede forover i retning imod Zelda.
|
|
Zelda
Kriger
I need a Hero!
Posts: 22
|
Post by Zelda on Mar 3, 2010 11:02:41 GMT 1
Zelda gav et forskrækket udbrud fra sig da Lyrios først væltede over skamlen og begyndte at vælte rundt.
Hun var dog ikke sen til at reagere da han tumlede ind i stolen, og væltede over i hendes retning. Hun tog et hurtigt skridt til siden, væk fra stolen og i en glidende bevægelse trådte hun frem og knælede ind under Lyrios og greb ham, inden han ramte gulvet. "Kom du noget til?" spurgte hun hurtigt og med tydelig bekymring.
|
|
|
|
Post by Malekith on Mar 3, 2010 12:19:31 GMT 1
Malekith holdt stadigt sin hånd foran øjnene, "Nejnej jeg har det fint, mange tak fordi i greb mig" Han så ned i gulvet lige foran sig som hans syn langsomt vendte tilbage, han satte sig langsomt støttende til Zelda og begyndte at gnide sine øjne "I blændede mig bare for en stund da jeg trådte ind ad døren og så direkte på jer badet i sollyset"
|
|
Zelda
Kriger
I need a Hero!
Posts: 22
|
Post by Zelda on Mar 4, 2010 12:30:51 GMT 1
Zelda hjalp roligt Lyrios op som han blev klar til det "Det er godt" hun smilede en smule undskyldende "Det må de virkelig undskylde. Jeg skulle have været mere betænksom, og trukket gardinet for" undskyldte hun sig. Hun rettede sig op, og rakte en hånd frem, for at hjælpe ham op.
|
|
|
|
Post by Malekith on Mar 18, 2010 22:05:00 GMT 1
Malekith lod hende hjælpe sig op at stå, "Du kunne jo ikke vide, at jeg ikke har det så godt med sollys, det er ikke mange der har noget særligt kendskab til min race" han smilede let med sin stadigt lukkede øjne "Men ved du hvad? du kan stadigt stadigt trække gardinet for igen så jeg i det mindste kan se dig igen, jeg kan desværre ikke rigtigt se noget som du skinder i sollyset fortsat, må nok indrømme at det er første gang et levende væsen har blændet mig" han holdt fast i hendes hånd, som for at sikre sig at hun ikke bare efterlod ham en tilstand hvor han ville blive blind hvis han åbnede sine øjne
|
|
