Historien

[Guderne]

Historien

Begyndelsen

For længe, længe siden skabte guderne verden og alle de væsner, der bebor den, i fællesskab. Først da de havde gjort dette, gik det op for guderne, at de havde forskellige ideer om, hvordan verdenen skulle se ud. De kom snart op at skændes om dette, og det endte med, at de delte sig op i tre grupper, der havde nogenlunde samme mening om, hvordan verdenen skulle være: De Lyse Guder, De Neutrale Guder og De Mørke Guder. Disse tre grupper begyndte nu at kæmpe om, hvordan verdenen skulle se ud, men først skabte de Gudernes Bog, der indeholdt regler for, hvordan de måtte påvirke verdenen, regler, som ingen dødelig nogensinde kan begribe. Den vigtigste regel var, at guderne ikke selv måtte påvirke verdenen, men skulle gøre dette gennem deres tilbedere. Dette betød, at racerne blev splittet, og alle begyndte at tilbede hver deres gud. I starten kæmpede de tre fraktioner mod hinanden, men med tiden opstod der også splid indbyrdes i gudernes grupper, og hver enkelt gud endte med kun at kæmpe for sig selv. Alt var kaos, og den eneste måde at overleve på, var, at have guderne på sin side.

Fyrstedømmerne

Med tiden begyndte en race, menneskene, at bygge byer, hvor alle racer begyndte at samledes. Disse byer blev kontrolleret af adelige med stærke krigere og magikere bag sig, der sørgede for at opretholde lov og orden i byerne. Hver by havde som regel en eller flere guder, som den bad til, for at sikre sig imod de andre guder. Med tiden blev disse byer større og større, og herskerne i de største byer kaldte sig fyrster. Disse fyrster udgjorde en trussel med de mindre byer, og for at sikre sig mod fyrsternes magt underlagde de mindre byer sig den nærmeste fyrste, der til gengæld lovede at beskytte dem imod angreb fra andre fyrster. Disse områder kaldtes fyrstedømmer.

Kongerigerne

Efterhånden som byerne voksede, begyndte fyrsterne at hungre efter magt, og de samlede store hære, som de brugte til at gå i krig mod hinanden. I lange perioder var der krig mellem fyrsterne, der skiftevis faldt og rejste sig igen. Fyrstedømmerne formede og brød konstant alliancer med hinanden, for at sørge for, at et fyrstedømme ikke blev for stort. Til sidst lykkedes det dog fem fyrster at underlægge sig et enormt rige, og de udnævnte sig selv til konger. Disse fem riger lå henholdsvis i nord, syd, øst, vest og midten af verdenen, og kongerne kontrollerede hver et stort antal fyrstedømmer. Kongerne var dog ikke tilfredse, og de begyndte hver især at samle hære for at overtage de andre riger. Denne krig var af en størrelse, der aldrig var set før, og den blev siden kendt som Verdenskrigen. Alle kongerne sørgede for at holde sig på god for med samtlige guder, og guderne skiftede derfor side som vinden skiftede. Derfor skiftede krigslykken ligeså, men hver gang det gik godt for et rige, allierede de andre riger sig imod det.

Kejserriget

I mange år rasede Verdenskrigen. Det skiftede hele tiden mellem perioder på omkring 100 år, hvor der var skiftevis krig og fred, men hele tiden rustede rigerne op, samtidig med at de holdt øje med de andre rigers handlinger. Så skete det dog, at Det Midterste Rige samlede så meget magt, at det blev i stand til egenhændigt at besejre de andre riger. Dette skyldtes to ting. Den første var, at Det Midterste Rige begyndte at købe og udruge drageæg, og de opdrættede de nyfødte drager og trænede dem i at kæmpe med og adlyde mennesker. De udvalgte nøje, hvilke krigere, der måtte få en drage, og disse kom til at udgøre en enhed, man kaldte Dragerytternes Orden. Dragerytternes orden blev rigets generaler, og de stod lige under Den Midterste Konge. Disse drageryttere viste sig at være ekstremt effektive krigere. De var i stand til at bevæge sig hurtigt over store afstande og forårsage store skader eller nedlægge hele byer alene, eller de kunne kæmpe sammen med hæren både til lands og til vands. Den anden grund var, at Den Midterste Konge sørgede for at sikre sig opbakning fra samtlige guder. Derefter gik der hurtigt med at underlægge sig de andre riger og tvinge dem til at sværge troskab til Den midterste Konge. Den Midterste Kongen udnævnte nu sig selv til Kejser og kaldte verden for sit Kejserrige. Fred og Harmoni herskede nu i Kejserriget, og Kejseren sørgede for at opretholde lov og orden i hele sit rige. Han skabte veje og sørgede for handel i hele riget, og i fredstiden kom der udvikling på alle områder. Levestandarden blev forbedret for alle og i mange, mange år oplevede man ikke krig.

Forbandelsen

Det var gået fremad for Kejserriget, og verden havde nået et punkt af velstand og fremgang som aldrig var set før. For at vise dette og for at takke guderne holdt Kejseren en enorm fest, hvis lige aldrig før var set. Adelige fra hele Kejserriget kom, og alle fyrster og Konger mødte op. Det blev en oplevelse uden lige, og festen forløb som planlagt, lige indtil en fremmed gik op til Kejseren og udstødte en kraftfuld forbandelse over ham, hans slægt, og hele hans rige, der kun kunne ophæves af den mægtigste kriger i verdenen, hvorefter denne forsvandt sporløst. Først senere skulle man indse, at det var en gud i menneskeskikkelse, der havde forbandet Kejseren. Kort efter denne episode blev Kejseren syg og døde, og på kort tid uddøde hele hans slægt, og alle, der forsøgte at overtage tronen efter ham, døde ligeledes. Med tiden indså man, at det var forbandelsen, der virkede, og Kongerne begyndte at samle hære for at gøre krav på titlen som den mægtigste kriger i verdenen og overtage tronen. Dragerytternes Orden forsøgte at opretholde ro og orden, men de blev uenige og begyndte at kæmpe indbyrdes. Dette udviklede sig til en ny verdenskrig, der varede i utallige år, og gennem tiden uddøde Dragerytternes Orden og kaos herskede i verden. Denne krig har nu varet længere end noget levende væsen kan huske, og den er i gang endnu.

Dommen

Som straf for at have brudt lovene i Gudernes Bog blev den gud, der havde forbandet Kejseren, forseglet i en anden dimension, og de 16 nøgler til dimensionen blev spredt for alle vinde. Derudover straffede de ham ved at fratage ham hans navn, og han blev siden kendt som Den Navnløse. Siden da har den forræderiske gud været ude af stand til at slippe væk og påvirke verden, men han har stadig tilhængere på jorden, der forsøger at samle nøglerne og befri ham. Guderne vil dog gøre alt, der står i deres magt, for at forhindre dette.