Post by Opal on Jan 7, 2010 15:53:43 GMT 1
Opal I'iska
Grundlæggende:
Fulde navn: Opal I’iska (Betyder ’Den Blege’) Kalder sig også nogen gange Opal Sirajasdatter
Kaldenavn: Blandt mørkelverne: Blegansigtet, ellers bliver hun også tit kaldt ved sin race bastard, eller for udstødt. Hun har også gennem tiden været kendt under mange andre navne, så som Perya, Ithil og Erda
Køn: Kvinde
Alder: 35 år gammel, selvom hun kun ser ud til at være i starten af tyverne.
Race: Bastard, blanding mellem mørkelver og menneske.
Klasse: Eventyrer
Profession: Ingen bestemt.
Religion: Opal følger ikke rigtig guderne, eftersom hun ikke føler at de hjælper hende. Hun fortrækker at klare sig selv, og holder sig ude af religiøse handlinger
Sprog: Median, Üthar. Desuden taler hun en smule af sprogene Normansk, Agarim, Quoto, Wazi, og Arkanisk.
Udseende:
Ansigt: Opals ansigt er smalt, og en smule æggeformet. Hendes ansigt er indrammet af tykt sort hår, der bølger en lille smule. Hendes hår går cirka til midt på ryggen, og er kun sat op når hun ved hun skal i kamp, eftersom det kan koste hende dyrebare sekunder hvis hun får det i øjnene. Ellers er det altid bare løst. Hendes øjne er sorte, med en svag glans, og kan både være kolde som sten, og glødende som to stykker kul. Hendes næse er lige, og fin, mens hendes mund er en smule smal. Hendes kindben er en smule markerede, og desuden er hendes ører spidse, som et af de eneste tegn på hendes mørkelverelverblod.
Krop: Opals krop er slank, og veltrænet. Hun er temmelig høj, og bærer sin højde flot med en altid rank ryg. Hendes hud er utrolig bleg i forhold til hendes mørkelverblod, men bliver til gengæld utrolig let solbrændt. Hun har ikke de store kvindelige former, selvom hun dog har synlige bryster. Hendes hænder er stærke, med lange smalle fingre, og har et fast greb.
Tøj: Opal ynder at klæde sig i sort, da det er en farve der passer til alt, og desuden er den perfekt til at gemme sig i mørket med. Da hun ikke har specielt mange penge, og desuden rejser en del rundt, har hun kun det tøj hun går og står i. Det sæt består af en sort korsetagtig top, uden stropper, hvor der i midten af den øverste søm, sidder en lille rød fjer. Bag på hænger der et skærf ned, som går lidt ned under hendes knæhaser. Hun bærer også et par smidige læderbukser, samt et par lange læserstøvler hvor der udenpå er bundet et par læderbenskinner fast med røde bånd. Desuden bærer hun også en tyk sort uldkappe om vinteren.
Våben: Opal bruger for det meste kun et våben, eftersom hun hellere vil være rigtig god til et våben, i stedet for halv god til at kæmpe med en masse andre. Hun bruger for det meste kun sin lange dobbeltbladede kampstav. Dette våben er en lang solid sort træstav, der har en svag tildens til en s-form. I hver ende er der en bredt, cirka 45 cm langt knivsblad, der krummer en smule i enderne, og har en lille modhage et stykke fra træskaftet. Dette er et våben hun har stjålet fra mørkelverne, da hun mente at et af deres våben var hendes retmæssige arv. Våbnets navn er Urya, eftersom det står på træskaftet, med små sirlige sølvbogstaver. Det er derfor også et ret usædvanligt våben, og endnu en måde at se at hun har mørkelver blod i årene på. Desuden har hun en kastekniv i hver støvle for en sikkerheds skyld.
Kendetegn: Opal har sine spidse ører, samt en tatovering på skulderen. Hun aner ikke hvorfor hun har denne tatovering, der er indfarvet med blåt. Den forstiller et symbol som hun ikke ved hvad betyder.
Andet: Opal er ikke en person der går op i sit udseende. Derfor holder hun sig naturligt køn. Hun kan også tit se ret beskidt ud.
Historie:
Biografi: Opal husker ikke meget, af sin fortid, eftersom hun kun er bevidst om det der er sket i hendes liv, fra da hun var omkring seksten år gammel. Hun fandt sig selv liggende i en af indgangene til underverdenen. Uden nogen form for anelse om hendes navn, alder, race eller liv. Hun vidste intet om verden udenfor sig, og for den sags skyld under sig. Selvom hun nu så verden som med et barns øjne, var hun mentalt som en sekstenårig, og var i stand til at tænke klart og klare sig nogenlunde. Hun fandt hurtigt ud af hvad der kunne spises og hvad der ikke kunne, eftersom hun valgte at leve det meste af sin tid oppe i dagslyset. Ganske vidst kom hun for det meste kun ud om natten, eftersom solen brændte på hendes hud hvis hun var ude i det klare solskin en hel dag. Hun levede et ret vildt liv, og troede egentlig at hun var det eneste væsen i verden. Hun holdt sig meget tæt på indgangen, som var lille, og for længst glemt, selvom hun dog også af og til sneg sig ned i underverdenen. Det var her hun første gang så andre væsner. De første væsner hun mødte tog sig ikke rigtig af hende. Hun husker dem som blege og arrogante, og senere lærte hun at kalde dem for Vampyrer. De talte et fremmed sprog, og de nærmest ignorerede hende. De næste hun mødte var en flok underlige skeletter. Der gik lang tid før hun fandt ud af at disse var fordømte, og de ignorerede hende ligeså. Til sidst kom hun til en hytte. Hun undersøgte forsigtigt hytten, indtil døren gik op, og en aldrende kvinde stod i døren. Hun var stor og kraftig, men alligevel gemte hun på en skjult skønhed. Kvinden blev meget overrasket over at se Opal der på det tidspunkt var både fremmed og vild. Hun lukkede hende indenfor, eftersom hun mente at den vilde pige manglede en kærlig hånd. I starten forstod Opal ikke hvad kvinden sagde til hende. Hun præsenterede sig selv med navnet Siraja, og virkede som en varm og rar sjæl, hvilket fik Opal til at blive hos hende. Siraja begyndte derefter at lære Opal en del om livet omkring sig. Hun lærte hende at tale undergrundens sprog, og i det hele taget hvordan hun overlevede dernede. Opal havde ikke meget at fortælle om sig selv, eftersom hun ikke vidste noget, hun kunne ikke engang fortælle Siraja sit navn. Hun kunne senere fortælle, da de talte den samme tunge, at hun ikke havde noget, og aldrig havde kaldt sig selv ved et navn. Derfor valgte Siraja at kalde hende for Erda. Hendes næste tid tilbragte hun sammen med Siraja, der var en kærlig gammel kvinde, der vidste en del, som hun yndede at lære fra sig. I sin lille hytte havde hun en hel bogreol der bugnede af bøger fyldt med alskens viden. Der kom ikke mange andre væsner forbi Sirajas hytte, og derfor havde den gamle kone god tid til at lære Opal alt hvad hun vidste, eftersom hun ikke selv havde nogen børn at lære det videre til. Siraja lærte hende mest om landendes historie, og specielt om de gamle drageryttere. Opal holdt af at lytte til hendes historier, og lærte en masse. Hun lærte om racerne, krigene, og dyrene. Siraja havde mange dyr i sin hytte i den til Opal boede hos hende. Hun fandt dem enten nede i undergrunden, eller oppe på overfladen, hvor de var kommet til skade. Opal hjalp flittigt med til at pleje dyrene, og lærte efterhånden hvordan man begik sig omkring levende væsner. Det var også Siraja der løftede sløret for hvilken race hun selv var, eftersom hun havde spidse ører, og alligevel lignede hun mest et menneske. Hun kunne dog ikke afgøre om den anden halvdel af hende var mørk- eller højelver, eftersom hendes hud ikke var sort, og dog var sandsynligheden der alligevel. Efter at hun havde været hos Siraja i omkring fem år, valgte hun at det var tid til at opsøge den verden hun havde lært så meget om. Siraja var enig i dette og gav hende en byld med mad, samt en lille rund guldbroche, med en rød fjer i. Derefter begyndte Opal sin rejse. Hun startede i underverdenen, eftersom de mørke huler efterhånden var blevet vante for hende. Uden nogen form for kort gik hun af sted, i håb om at møde andre væsner hun kunne lære af. I alt den tid hun havde boet hos Siraja, havde hun gået under navnet Erda, men hun var udenmærket klar over at dette ikke var hendes rigtige navn. Det var en meget underlig følelse for hende, eftersom det var svært ikke helt at vide hvem man var. Hun vidste ikke hvor hun kom fra, hvad hun var, hvordan og hvor hun var vokset op, hvem hun var barn af, og hvad hun hed. Navnet Erda havde aldrig rigtig knyttet sig til hende, og derfor valgte hun at kalde sig selv for Perya, som i stedet betød ”halv” I starten mødte hun kun fordømte der skjulte sig under jorden, og i ny og næ en enkelt vampyr. Men på et tidspunkt stødte hun på en flot Mørkelvere, der var i gang med at marchere igennem en af gangene. De så meget formelle ud, og foverst gik en høj mørkelver, med et banner med et blåt symbol på. Opal genkendte symbolet, men først et par sekunder efter kunne hun sætte en finger på hvorfra, eftersom hun ikke havde ventet at finde dette symbol i denne sammenhæng. Symbolet var fuldstændig identisk med den tatovering hun havde på skulderen og som hun aldrig havde vidst hvor kom fra. Opal tog mod til sig og trådte frem for dem, hvorefter hele flokken gjorde brat holdt. Hun viste dem symbolet på hendes skylder og spurgte: ”Hvem er jeg?” Hele flokken stod fuldkommen stille, indtil en smuk høj mørkelverkvinde trådte frem, og sagde med en kraftfuld men stadig smuk stemme: ” Lle na on'uma, bel-lle tuulo' malle', lle, I'iska!” På Üthar, hvilket betyder: ’Du er ingen, Flyt dig fra vores vej, Du, den blege!” Opal rynkede brynene, men blev også en smule vred, eftersom hun nu var sikker på at disse folk måtte vide noget om hvem hun var. ”I ved hvem jeg er! Jeg kræver at vide det.” Sagde hun, men mørkelverkvinden rystede blot på hovedet og sagde. ”Lle na I’iska!” Hvilket betyder ’Du er den blege’ Hvorefter de alle begyndte at marchere videre, uden så meget som at se på hende. Opal blev nu sikker på at den anden del af hende, den der ikke var menneske, måtte være mørkelver. Det virkede på en måde også mest sandsynligt. De næste par dage fulgte hun langsomt efter mørkelverne, selvom det blev nødt til at ske fra en god afstand, hvilket dog blot gjorde det svære eftersom de gemte sig utrolig godt i mørke. Det lykkedes dog nogenlunde at følge efter dem, til hun nåede til deres by. Det var ikke en af de største byer, og alligevel havde den stadig en lav borgmur, samt en mindre borg i midten. Det hele var opført i mørke sten, og så egentlig ganske truende ud. Dog valgte hun alligevel at liste sig indenfor. Det var ikke specielt let, eftersom mørkelverne så ligeså godt i mørke, som hun gjorde i det klare dagslys. Dog lykkedes det hende alligevel, nok mere med ved held end ved forstand. Hun listede rundt et godt stykke tid, og vidste egentlig ikke helt hvad hun skulle gøre, nu hvor hun endelig var kommet ind. Der var ikke mange folk i byen, eftersom hun åbenbart havde ramt det tidspunkt hvor de hvilede. Derfor kunne hun ubemærket snige sig ind i et skur, hvor hun til sin overraskelse fandt et yndefuldt våben. En lang kampstav med en klinge i hver ende. Hun vidste ikke hvorfor, men hun følte sig draget til våbnet, selvom hun ellers ikke havde været meget til kamp i sin tid hos Siraja. Hun valgte dig alligevel at tage våbnet med sig, og skynde sig ud af byen igen. Hun var ufatteligt tæt på at blive opdaget, men hun nåede dog at smutte væk. Efter besøget i mørkelvernes by, besluttede hun sig for at finde den første og den bedste opgang til overfladen. Dette tog hende et stykke tid, men til sidst var hun igen oppe i dagslys. Hun havde stadig sin kampstav, og hun besluttede sig derfor at tage ud i verden og lære af de forskellige kulturer, i håb om at der var et sted hvor hun ville finde sig til rette. Dette har hun brugt resten af sit liv på, og hun har stadig ikke fundet et sted hun hører til. Hun har ellers efterhånden besøgt alle landene flere gange, men de fleste steder er hun dog ikke blevet mødt med venlighed på grund af hendes blandede blod. Hun har langsomt gennem tiden specielt trænet sig i kamp, og er efterhånden blevet en dygtig kriger. Dog har hun stadig et hul indvendigt, eftersom hun stadig ikke ved hvem hun er.
Slægt: Opal kender intet til sin familie, og ved ikke om hun har nogen søskende. Dog er det tætteste hun har været på en familie, Siraja, som hun nærmest opfatter som en mor, og derfor bruger hun også nogen gange hendes navn.
Minder: Opal husker stadig tydeligt da hun vågnede den gang for lang tid siden, uden nogen hukommelse. Hendes tid hos Siraja, står også ganske klart, ligesom mørkelverkvindens ord til hende.
Bopæl: Opal har ikke nogen fast bopæl. Hun har sin oppakning og sover her og der. Nogen gange overnatter hun også i kroer.
Andet: Mærket på Opals skulder er et gammelt by symbol, for den mørkelverby som hun besøgte.
Person:
Personlighed: Opal er ufattelig svær at blive klog på. Den person der kender hende bedst, er hende selv, og hun kender ikke engang sig selv specielt godt. Opals største problem er nemlig, at hun ikke ved hvem hun er. Hun ved ikke hvor hun kommer fra, hvem hendes forældre er, og i det hele taget hvad der er sket i de første seksten år af hendes liv. Derfor har hun et tomt hul inde i sig selv, eftersom hun langt fra føler hun er hel, da hun ikke engang ved hvad hendes rigtige navn er. Ganske vidst har hun gennem sit liv haft mange navne, men ingen af dem har hun kunne knytte sig helt til, og acceptere som sit. Hun er ellers en meget stilfærdig person der bare prøver at finde sin plads i verden. Når det kommer til kamp er Opal fuldstændig kold, eftersom hun ikke har noget at kæmpe for. Derfor er hun også frygtløs, eftersom hun ikke har noget at dø for. Hun har intet navn, ingen historie, ingen familie. Hun er dog også en dygtig kriger, men i den sidste ende frygter hun ikke døden. Med hensyn til kærlighed er hun ret tilbageholden, eftersom hun helst ikke vil knytte sig til nogen. Hun kan godt lide at være fri, og er derfor også lidt af en enspænder. Hun kan dog sagtens snakke med folk.
Interesser: Opal har ikke nogle bestemte interesser, selvom hun holder af at hjælpe dyr. Desuden træner hun flittigt med sit våben.
Mål: Opals største mål er at få udfyldt sit indvendige tomrum, og finde ud af hvem hun er. Denne oplysning er hun parat til at gå gennem ild og vand for. Desuden er en af hendes store drømme at købe eller finde et drageæg, og blive en drages rytter, eftersom Siraja har fortalt hende så mange historier om denne fantastiske pagt.
Andet: -
Andet:
Raceevner: Mennesker får 5 ekstra statpoint og 5 ekstra skillpoint
Guld: 5.
Stats:
Udholdenhed: 5-2+5= 8
Styrke: 5-3+5= 7
Hurtighed: 5-1+2= 6
Smidighed: 5+3= 8
Kamuflage: 5+2 = 7
Sanser: 5+1= 6
Magi: 5+2= 7
Mana: 5+1= 6
I alt: 55
(Race modyfier, grund samt klasse modyfier)
Skills:
Dyretæmning: 2
Store klinger: 9
Kastevåben: 1
Elementalmagi, Vind: 3
I alt: 15
Magi:
Tordenkugle: Kasteren udsender en mindre kugle af elektricitet.
Mp: 5
Magiske genstande: -
Kæledyr:
Navn: Ferao
Race: Albino jagtfalk
Udseende: Ferao ligner en helt normal jagtfalk, bortset fra at han er helt hvid. Han er et meget smukt og ædelt dyr, samtidig med at han er utrolig trofast overfor Opal. Dog kan han også blive noget så arrig, og er en meget dygtig jæger
Historie: Opal har haft Ferao i to år. Hun fandt ham med en brækket vinge, i vejkanten, og besluttede sig for at tage sig af det stakkels lille kræ. Nu er han hendes trofaste og eneste følgesvend.
Den ryger lige igennem 