Duel foran gudernes åsyn [D]

[Malekith]

Tankerne kørte, desvære for Aaron var Malekith svær at hisse op. Han var fokuseret. Han følte smerten fra sin sår, han måtte afslutte den her duel så han kunne få dem tilset af nogen der vidste hvad de gjorde.
Endnu en istap susede imod hans ben, hans fjende troede han kunne immobilisere Malekith, og at han så kunne vinde, åh hvor tog han dog fejl. Et sekund strejfede tanken bare at lade istappen ramme hans ben Malekith, bare for at vise at han befandt sig på et helt andet niveau end Aaron. Men han besluttede sig for at det ville være hans stolthed som handlede i det tilfælde ikke hans logik, dette ville have været en stor fejl, han sigtede hurtigt, ramte den istap som susede imod hans ben så splinterne da den knustes fløj lige dele imod Aaron og Jorden
så snart han så hvilken retning Aaron dukkede sig udløste han den rune han havde indskrevet i sin handske først, den energikugle som blev frigivet var meget kraftige, større og langt hurtigere end de normale energikugler han brugte, den havde også ladt op længe. Den ville være stærkt sværd at undgå for Aaron da den var blevet skudt af så snart Malekith havde set hvordan Aaron ville undgå issplinterne som susede imod ham.
Hernæst indskrev han en ny rune i sin handske

((Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Runeristning: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Udløst efter den havde opladt i 5 posts

Runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader på tredje post

Runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Mp tilbage: 35))

[Aaron]

Aaron begyndte atter at messe formularer, så snart han havde sendt sin istap af sted. Han holdt dog sin opmærksomhed på Lyrios. Hans angreb blev blokeret, men det havde han regnet med. Endnu engang brugte Lyrios sin energikugle til at knuse istappen. Det var en risikabel taktik, og personligt ville Aaron have brugt den forsvarsbesværgelse, Lyrios før havde benyttet sig af, men det måtte elveren selv om. Det var ikke altid fornuften, der viste den bedste løsning, og strategien viste sig dog også fordelagtig for elveren. Istappen blev knust og splinter fløj delvis mod Aaron og jorden.
Aaron vurderede dog, at dette var et angreb, der var så svagt og ukontrolleret, at det ikke var værd at undvige. Især i hans nuværende forfatning. I stedt dækkede han sit hoved halvt med sin ene hånd og holdt øje med Lyrios. Aarons istap var i forvejen ikke den stærkeste magi, og af de isstumper, der blev produceret, var det kun en brøkdel af dem, der faktisk ville ramme Aaron. Af disse prellede de fleste igen af mod hans tøj. En enkelt snittede hans kind og en anden ramte hans side med kraft nok, til at han kunne mærke det, men det var ikke sår, der ville få indflydelse i kampen. Hvis Lyrios ville få fordel af dem ville det være som afledning frem for som et faktisk angreb.
Lyrios angreb kom dog også kort efter. Han gjorde faktisk alvor af sin trussel og sendte sin stærkeste rune mod Aaron. Aaron kunne ikke sige, at han var skuffet. Denne energikugle var både større og hurtigere, end noget, Aaron før havde set. Havde han været frisk, ville han muligvis kunne undvige, men han var træt og udkørt efter kampen, og han vurderede derfor, at han ikke ville kunne undgå den. I stedet satte han sin skulder mod energikuglen og forberedte sig på sammenstødet med et smil. Kort efter kom angrebet. Aaron måtte bide tænderne hårdt sammen for ikke at komme med et udbrud, idet han blev slynget baglæns gennem luften. Energikuglen var helt klart også kraftigere end de andre, Lyrios havde sendt af sted. Endelig ramte han jorden et par meter væk. Han lå og sundede sig lidt, mens han mærkede efter sin arm. Den var heldigvis ikke slået af led, og kuglen havde ikke kunnet brække den. Han skulle dog ikke regne med at bruge den meget mere i denne kamp. Endelig kom han på benene, og han smilte bredt til Lyrios med øjne, der brændte af glæde. Han var faktisk glad for, at angrebet havde ramt. Nu kendte han Lyrios sande styrke.
Dette betød dog også, at der ikke længere var en grund til at fortsætte kampen. Han hævede sin raske arm og så på præsten, der havde overværet duellen i tavshed.
”Jeg giver op. Der er ikke længere nogen grund til at fortsætte denne kamp.”
Derefter vendte han rundt og gik derfra med et smil. Han havde været helt opslugt af kampen, men nu bemærkede han, at der havde samlet sig en gruppe tilskuere i sikker afstand af dem. Det var dog ikke videre interessant. Med et hørte han en tuden, og kort efter landede Darric på hans skulder. Han nussede den under næbbet og stirrede så tilbage på Lyrios en sidste gang. Han var overbevist om at de to ville mødes igen.

((Kan jeg sende tråden til afstemning nu?))

[Malekith]

Malekith så efter Aaron da denne gik, hans sidste energikugle havde ikke forsaget nær så meget skade som han havde håbet på. Idetmindste havde Aaron indset at han ikke kunne vinde, men Malekith havde lært noget interessant han havde fundet en som besad evner inden for vand elementalmagi. Interessant, det kunne blive nødvendig at finde den person igen på et senere tidspunkt, men nu havde Malekith andre prioriteter, han så ned på de sår Aaron havde tilført ham, han havde været for uforsigtig. Næste gang han skulle slås ville han næppe have fordelen af at de havde en duel på magi.
Hans ansigtsudtryk blødede op idet han vendte sig imod præsten "Jeg takker jer for at I i kraft af jeres egenskab retfærdige dommere ville overvære vores duel, men jeg ser ud til at have pådraget mig nogle sår i kampens hede kunne jeg måske få en af jeres novicer til at tilse mine sår?" kort efter fulgte Malekith ind i kirken

(Du skal være meget velkommen til at smide tråden til afstemning)