Duel foran gudernes åsyn [D]

[Aaron]

Gennem sit lange liv havde Aaron rejst verden tynd. Der var selvfølgelig stadig steder, han ikke kendte til, men samlingen over de steder, han havde været, var alligevel imponerende. Skønhed havde han ikke megen forstand på, men selv han måtte indrømme, at hvis han skulle lave en liste over de smukkeste bygninger i verden, ville Seies' tempel uden tvivl komme på listen. Alene i kraft af størrelsen var templet imponerende, men også udsmykningen og den måde, den var udhugget på, var, hvad man roligt kunne kalde sand kunst.
Lige nu interesserede bygningen ham dog ikke. Han stod i skyggen af en søjle oppe ved templets indgang og så utålmodigt ud foran sig med armene over kors. På hans skulder sad hans trofaste følgesvend, uglen Darric, og rensede sine fjer med sit næb.
Ved siden af templets indgang stod en ældre mand med et hårdt ansigt og hvidt skæg iklædt en smuk hvid kåbe, og så tålmodigt ud over byen. Manden var præst for Justar og havde lovet at dømme i kampen mellem Aaron og Lyrios. Aaron havde allerede sat ham ind i reglerne, og præsten havde lovet at rydde en plads foran templet, så de kunne kæmpe. Det havde ikke været let at få ham til det, men til sidst havde Aaron fået ham til at indvillige.
Nu ventede Aaron bare på Lyrios. Han havde egentlig tid nok, men han var ikke sikker på, hvor længe præsten ville vente. Lige nu virkede den gamle tålmodig nok, men Aaron havde også lovet ham at Lyrios ville komme inden for kort tid. Han havde først bemærket, at han havde glemt at nævne et tidspunkt for duellen, da han stod ved templet, men det var der ikke noget at gøre ved. Han måtte bare håbe, at Lyrios snart ville vise sig.

[Malekith]

Malekith trådte ind på pladsen, han kastede et vurderende blik rundt. Hvorvidt han var tilfreds eller utilfreds var ikke til at læse ud af hans ansigt. Han gik op og hilste på præsten som han takkede for at ville overvåge deres duel derefter vendte han sig imod Aaron, "De glemte vidst at informere mig om tidspunktet for duellen men det glæder mig at jeg ikke kom for tidligt, men sig mig hvad er reglerne for brug af runer er det tilladt?" Malekith løftede et spørgende øjenbryn, han vidste at der var noget lusk mennesket havde kendskab til mørkelverne, så han måtte vide at de var mægtige magikere. Den mest sandsynlige mulighed var Aaron overvurderede sine egne evner en hel del. Men han havde genkendt et glimt at intelligens i Aarons øjne, og et eller andet sagde ham at det ikke var tilfældet. Han vidste bare ikke hvad der var med mennesket over for ham. Malekith indtog sin start position på pladsen og ventede og han gjorde sig klar til at dykke ned i den flod der udgjorde hans mana. Manaen løb igennem hans krop, han lukkede øjnene, han elskede følelsen, det var fantastisk. Han var et øjeblik i en tilstand af ekstase inden han åbnede øjnene igen også direkte på Aaron hans stemme var forandret, et svagt strøj af glæde blandet med en utrolig ligegyldig kulde"Hvem har første træk?"

[Aaron]

Til Aarons glæde varede det ikke længe før Lyrios viste sig, og et smil bredte sig på hans ansigt, mens han så den anden gå op og veksle et par ord med præsten. Derefter fulgte han Lyrios med øjnene, mens denne gik ned og stillede sig klar til duel. Han kunne aflæse den, for ham, velkendte følelse af ekstrem nydelse i Lyrios ansigt, da denne lukkede sine øjne, og han gættede på, at denne dykkede ned i sin mana. Det kunne selvfølgelig også bare være indbildning, fordi han identificerede ham med sig selv. Da Lyrios endelig spurgte, hvem der startede, mærkede Aaron med et den spænding, han altid følte, når han skulle kæmpe mod en modstander, og med et kom der et glimt af blodtørst i hans blik. Det forsvandt dog hurtigt igen, da Aaron fik kontrol over sig selv igen. I denne kamp måtte han bevare kontrollen. Det var en test, ikke en jagt, og han havde ikke tænkt sig at afsløre sig selv.
”Runemagi er tilladt, så længe man overholder de andre regler.”
”Aaron har ladet det være op til dig at bestemme, hvem der skal lægge ud.” Tilføjede præsten kort efter med en neutral stemme.
Aaron gik hen og stillede sig over for Lyrios med omkring 7 meters afstand, mens Darric forlod hans skulder og fløj op og satte sig på taget af et af de nærliggende huse.
”Det er rigtigt.” Sagde Aaron, mens han dykkede ned i sine egne manareserver. ”Men skynd dig lidt. Vi skal helst ikke stjæle for meget af den ærede faders tid.”
Egentlig var Aaron ligeglad med omtalte præsts tid, men han var spændt og glædede sig forfærdeligt til at komme i gang. Forhåbentlig ville mørkelveren ikke skuffe ham ved at komme med en eller anden tredjerangsmagi.

[Malekith]

Malekith smilede "En storladet gestus såsandlig Aaron" viftede lidt med den ene hånd "Og et tilbud jeg ville være ualmindelig uhøflig hvis jeg afslog så sandelig også, jeg håber du er klar"
Malekith dyppede hånden i floden af mana i et kort øjeblik, han var ikke en eller anden anden rangs magiker som skulle fremsige formularer når han brugte sin magi. I den virkelige verden strakte han en arm frem imod Aaron og udsendte en kugle af energi. Kuglen var Mørkeblå og lyste svagt idet den med en uhyggelig fart skød frem imod Aaron. Malekith's kugler slog hårdt, noget hårdere en et normalt menneske kunne klare og meget hårdere end han selv kunne præstere med sin lille krop. Dens fart var også højere end man umiddelbart ville forvente. Så snart kuglen var fløjet gled dyppede han sine fingere i en lille bøtte han havde siddende i bælte hvorefter han med en øvet bevægelse indskrev en rune på den stav han havde siddende på ryggen i den bevægelse hvormed han trak den frem. Herefter stillede han sig i samme flydende øvede bevægelse klar til at reagerer på hvad end hans modstander fandt på

((Bruger Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5))

((Rune ristning Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5))

((Mp tilbage 100))

[Aaron]

((Aaron har følgende stats i sollys:
Udholdenhed: 3
Styrke: 3
Hurtighed: 4
Smidighed: 5
Kamuflage: 6
Sanser: 6
Magi: 8
Mana: 7))

Aaron blev ikke skuffet over Lyrios evner. Mørkelveren havde kun lige talt færdig, da han rakte sin arm frem og udsendte en svagt lysende blå kugle. Kuglen bevægede sig med en uhyggelig fart, og Aaron bestemte sig med det samme for, at han ikke ville kunne nå at undvige. I stedet hævede han sine arme foran sin brystkasse for at tage af for skaden, og gjorde sig klar til sammenstødet.
Kort efter ramte kuglen ham og Aaron kunne konstatere at den ikke blot var hurtig, men tilsvarende stærk. Han blev slynget et kort stykke gennem luften, før jorden ramte ham som en hammer og et øjeblik fik det hele til at køre rundt for ham. Et øjeblik lå han og sundede sig, mens fryden boblede i ham. Det var perfekt. Mørkeverens magi var langt stærkere, end Aaron havde regnet med. Hvis Aaron blev ramt af mange flere, af de mystiske energikugler, ville han inden længe være både gul og blå. Selv i sollys var Lyrios’ magi et godt stykke over hans egen. Aaron var kort og godt i gang med at tabe kampen, men alligevel var han så glad, som han sjældent havde været.
Langsomt rejste han sig med et lille smil spillende på sine læber.
”Ikke dårligt.” Sagde han med en let besværet vejrtrækning, der afslørede, at slaget havde haft en effekt på ham. Han registrerede straks, at Lyrios havde trukket en stav, og hans smil blev en anelse bredere.
”Den stav bliver du nok nødt til at lægge væk igen, før vi kan fortsætte duellen. Ingen våben eller hjælpemidler tilladt, husker du nok.”
Ikke at han troede, at Lyrios ville kunne gøre det store med den. Han kunne se på den måde, Lyrios holdt staven på, at han tydeligvis ikke var lige så trænet med våben, som med magi. Faktisk så det ud som om han overhovedet ikke havde trænet med våben. Hvis han ville have en chance i denne kamp, kunne han dog ikke tillade Lyrios at få nogen fordele.

[Malekith]

Malekiths ansigtsudtryk var udtryksløst idet han uden videre smed sin stav væk og tegnede en ny rune denne gang i håndfladen på den handske som dækkede hans venstre hånd. "Jeg undskylder naturligvis at jeg trak min stav, jeg ser den ikke så meget som et våben som et redskab til at skrive runer på, men når jeg nu har smidt den væk vil det så være din tur til at angribe, den mana der gik til spilde idet jeg skrev runen må så være min straf for at have trukket staven, så hvis du vil være så venlig komme videre med duellen" Malekith var irriteret, hvorfor skulle mennesket afbryde duellen for en sådan bagatel, de fleste krigere kunne udmærket se at hans stav ikke var et våben som han havde den mindste anelse om hvordan han skulle bruge i kamp. Når først han var igang med at bruge af sin mana var der næsten intet i hele verden der irriterede ham mere end at blive afbrudt før han havde indstillet sig på at han var færdig, og det havde han ikke når han næsten lige var gået i gang som nu, hans hætte var slået ned hvilket tillod hans lange smukke sølvfarvede hår at flyde ned langs hans ryg, hans normalt gule katteagtige øjne var opfyldt af en glød, idet han langsomt dyppede sig lidt i den indre flod som udgjorde hans mana igen. Hans øjenfarve var nu lige så sølvfarvet som hans hår grundet hans sjæle magi som holdt ham på grænsen midt imellem godt og ondt, han gjorde sig klar på Aarons angreb, Aaron havde ikke undveget eller forsvaret sig med magi. Dette ledte ham til den konklusion at Aaron ikke ønskede at bruge mana på at forsvare sig, dette betød sandsyneligvis at Aaron ville bruge en enkelt kraftfuld magi til at afslutte med nu, hvad end han fandt på var Malekith klar

((Runeristning: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

95 Mp tilbage))

[Aaron]

Aaron ventede tålmodigt, mens Lyrios smed sin stav væk. Han havde intet imod at få længere tid at sunde sig i. Fra nu af måtte han ikke lade sine parader falde i så meget som et sekund. Lyrios var tydeligvis ikke en tredjeransgmagiker, som Aaron havde frygtet. Tværtimod. Hans magi var stærk. Derudover var han i stand til at sende sine magier af sted uden at fremsige formularer, hvilket betød at Aaron hele tiden måtte følge den andens bevægelser.
Da Lyrios havde fået staven af vejen og talte færdig, begyndte Aaron at se sig omkring, mens han selv tegnede en rune på den sorte trøje, han havde på inden under sin kutte. Hans fingre bevægede sig hen over hans bryst og efterlod en lyseblå rune. Lyrios havde været smart, og angrebet med det samme og uden at bruge formularer, så Aaron ikke havde nået at forberede sig ordentligt. Derudover var Lyrios magiske evner stærkere, end Aarons egne, især nu, hvor Aaron blev svækket af solen. Aarons eneste chance i denne kamp ville derfor ligge i den erfaring, han havde efter flere hundrede kampe. Han måtte bruge al sin strategiske viden, for at besejre denne modstander.
Endelig havde Aaron fundet en strategi, han regnede med, ville virke. Han gik i en bue rundt om Lyrios, og standsede et stykke fra ham, så de nu stod fra hinanden. Der vendte han sig mod Lyrios, og begyndte at fremsige en formular med en lav mumlen, mens han bevægede sine hænder rundt i luften. Han kunne mærke magien strømme igennem sig, og det var en helt guddommelig følelse. Som om varmen forlod hele hans krop og gjorde plads for en fuldstændig, altædende kulde, mens hans mana flød ud af fingerspiderne og samlede sig i vandet i luften. En kulde, der fik ham til at sitre af velvære.
Aaron havde altid foretrukket at fremsige formularer, når han brugte magi, og han havde derfor aldrig rigtig interesseret sig i magi uden formularer. Det føltes bedre, når man kunne give udtryk for sine følelser ved at bruge magi. Derudover gjorde det magiens mere stabil. Endelig blev Aaron færdig, og han rakte sine hænder ud mod Lyrios og råbte den sidste del af formularen af sin lungers fulde kraft. I mellemtiden havde hans mana samlet fugten i luften omkring ham, og nu lod den det tage form som en kraftig istap, der fløj mod Lyrios. Magien var ikke lige så kraftig eller som Lyrios’, men til gengæld havde Aaron sørget for at gøre det lidt sværere for Lyrios, at undvige. Det var ikke tilfældigt, at han valgte at udføre sin magi her. Lige nu stod han med solen i ryggen, og selv om dette ikke ville hindre et normalt menneske, var sortelvere svage over for sollys, og Aaron regnede dermed for at det i det mindste ville blive et mindre irritationsmoment for Lyrios.
Lige da han havde kastet sin magi, trådte Aaron et skridt tilbage, for at lægge mere afstand mellem ham og Lyrios, når det blev Lyrios tur. Lige nu ville Lyrios forhåbentlig have for meget fokus på hans magi, til at bemærke det.

((Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Mp tilbage: 60))

[Malekith]

Malekith smilede han havde naturligvis overvejet at hans modstander ville udnytte sollyset så snart denne begyndte at gå rundt om ham, manden havde jo sagt han havde et kendskab til mørkelverne. Desvære for manden var det ikke længere formiddag og sollyset var ikke længere helt ekstremt stærk. Ikke at Malekith havde nemmere ved at se sin modstander af den grund ikke endnu ihvertfald. Men hvis duellen trak ud.
Malekith dyppede sig i floden af mana igen, foran ham dukkede et felt frem som simpelthen opslugte al den energi som var lagret i isen, både den energi som gav den fremdrift men såsandlig også manaen.
Resultatet var at da isen passerede igennem feltet faldt den til jorden med et plask alt hvad der var tilbage var vand.
Da feltet var formet begyndte malekith at gå sidelens fremad imod Aaron, så at han ikke ville behøves at se direkte imod solen. At Malekith havde overlevet iblandt mørkelvernes råds børn skyltes ikke held, eller udelukkende at ingen af de andre børn havde nogen de kunne stole på hvor han havde sin søster. Søsteren kunne ikke hjælpe ham i en duel, det kunne hans intellekt på den anden side, og han havde større erfaring en de fleste regnede med på det punkt. Da han kunne se Aaron igen smed han endnu en energikugle efter denne, idet han endnu en gang dyppede sig lidt i sin flod af mana, han måtte passe på at han ikke røg under, skete det ville han besvime på grund at hans krop ikke ville kunne håndtere brugen af så store mængder af Mana på en gang.

((Dimensionshul
Kasteren skaber et hul i tid og rum, der opsuger alle angreb og derefter forsvinder. Virker ikke på magier, der koster mere end 10 mp.
Mp: 10
Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5


Runerestning: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Oplader Anden Post
Mp tilbage 80))

[Aaron]

Lige da Aaron havde kastet sin magi, dykkede han atter ned i sin mana, mens han så sit angreb blive neutraliseret af Lyrios forsvarsbesværgelse. Der var ingen chance om, at Lyrios var en stærk modstander. En af de stærkere modstandere, Aaron havde kæmpet imod, og lige nu kæmpede de fuldstændig på hans vilkår. Alligevel var Aaron ikke bekymret. Det var han aldrig. Når man mødte en stærk modstander, skulle man prise sig lykkelig og nyde kampen. Kampen var en gave, og Aaron så sig selv som en af de få heldige, der kunne nyde den gave fuldt ud. Hvad så, hvis man risikerede at dø. Man havde alligevel aldrig levet, før man havde kæmpet. Og hvad så, hvis han ville blive straffet i al evighed, når han døde. Til gengæld havde han fået mulighed for at nyde denne gave i længere tid, end noget andet væsen.
Aaron var dybt lykkelig over at have mødt Lyrios, og han havde allerede besluttet sig for at gøre ham til sit offer efter kampen. Til den tid ville det være Lyrios, der var i problemer. Aaron kunne kun vise en mindre del af sit potentiale under disse forhold, men hvis han havde bedømt Lyrios korrekt ville han vise de fleste af sine tricks under denne kamp. Lyrios kunne jo heller ikke vide, at dette blot var en test. Han ville sikkert se Aaron som en middelmådig amatørmagiker, og Aaron ville lade ham blive i troen.
Mes Lyrios gik til siden for at undgå solen, begyndte Aaron så småt at fremsige besværgelser med blot lidt mere end en hvisken. Han kunne ikke vide, hvad Lyrios ville komme med denne gang. Det blev en gentagelse af det forrige angreb. Dette forekom Aaron en smule kedeligt, men det var vel også begrænset, hvad Aaron kunne forlange. Selv hvis Lyrios blot blev ved med at kaste de energikugler efter ham, ville Aaron få problemer nok med at undvige i længden. I modsætning til Lyrios havde han ingen forsvarsbesværgelser. Han hævede hurtigt sin hånd mod energikuglen og råbte sin besværgelse med fryd i stemmen. Hans mana havde allerede samlet fugten omkring ham, og nu fik den det atter til at tage form som en istap, der fløj mod energikuglen. Under et sekund efter stødte de to magier sammen med en skingrende lyd, idet energikuglen opløstes og knuste Aarons istap i to stykker. Det nederste stykke ramte jorden kort efter, men det øverste stykke fløj gennem jorden med retning mod Aarons hoved. Dette var ikke helt, hvad Aaron havde forventet, og han skyndte at dukke sig. Stykket snittede Aarons hoved, og lavede en mindre flænge, men det lykkedes Aaron at blive på benene, og han så mod Lyrios med et smil.
Atter engang begyndte han at fremmane sine formularer, mens han dykkede ned i sin mana og mærkede, hvordan den gav ham kræfter. Manaen omgav ham, som et usynligt slør af energi, og samlede atter fugten omkring ham. Til sidst trådte Aaron et skridt frem mod Lyrios, samtidig med at han hævede sin arm mod ham og sendte en istap af sted mod hans mave. Når Lyrios havde sin forsvarsbesværgelse, ville han dog ikke få problemer med at undvige angrebet.
Aaron begyndte nu at messe en ny besværgelse, mens han mærkede manaen strømme gennem sig som en kraftig hvirvelstrøm og forlade hans krop fra alle retninger for at samle al fugten i området. Hvis Lyrios blot havde tænkt sig at fortsætte med at sende sine energikugler af sted, var det på tide at tilføje et nyt spændingsmoment i kampen.
Han havde dog lagt mærke til en svaghed ved Lyrios. Lyrios sigte stod ikke mål med hans magiske kundskaber. Lige nu var Aaron ikke selv meget bedre, men når solen ikke længere svækkede ham, ville han nok blive blot en smule bedre end Lyrios.

((Istap x2
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Mp tilbage:50

Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Oplader anden post.))

[Malekith]

Malekiths stemme var kold og total nøgtern, "Jeg havde forventet mere fra din side en at du bliver ved med at bruge den samme istap"
Malekith dyppede sig længere ned i sin indre flod af mana.
Han affyrede med korte mellemrum to energi kugler den første ville smadre isen og med al sandsynelighed fortsætte direkte imod Aaron, dette ville være hans defensive besværgelse, den anden derimod ville være den offensive. Den ville sandsynligvis ramme Aaron medmindre denne var hurtig nok til at undgå kuglen, hvis han skulle undgå kuglerne med sine istapper. Ville han skulle bruge to hvilket ville gå som både hans offensive og hans defensive magi, dette ville gøre at Malekith ville få overtaget og derved ville kunne tvinge sin modstander i defensiven, samtidigt med at modstanderen ville skulle bruge mere mana en Malekith selv. "Men hvis du ikke har mere at byde på kan vi for min skyld godt stå og kaste energikugler og is efter hindanden og se hvem der så for opbrugt sin mana først" igen en nøgtern stemme. Den første energikugle smadrede igennem istappen og fortsatte imod Aaron, Isen smadrede og stumper fløj i alle retninger. Et utilfreds drag dukkede frem om Malekiths mund idet en lille isflage lavede en flænge i hans kind, han mærkede sit sorte blod glide ned ad kinden. Den anden energi kugle var affyret imod den retning Aaron eventuelt prøvede at undvige til

((Energikugle x2
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Runeristning: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5
Oplader på 3. Post

Mp tilbage 70))

[Aaron]

Aaron frydede sig over Lyrios kommentar. Han gik automatisk ud fra, at den anden forsøgte at irritere ham og bringe ham ud af fatningen, så han begik fejl. Den taktik havde han selv brugt mod sin bror for længe, længe siden. Lyrios virkede for intelligent, til at begynde at svine sin modstander til uden grund mit i en kamp. Den slags var for amatører og folk, der ikke havde noget selvværd og derfor var tvunget til at håne deres modstandere, for at bilde sig selv ind, at de kunne finde ud af noget. Lyrios virkede ikke som sådan en type.
”For dine magier varierer jo hele tiden.” Svarede han leende, idet Malekith affyrede en ny energikugle. Han var i et strålende humør. Kampen blev mere spændende, for hvert minut, der gik, og Lyrios var en værdig modstander. Det eneste problem var, at han ikke kunne give sig helt hen i kampen. Dette var en magisk duel. Her var regler, der skulle overholdes. Aaron var vant til den befriende og kaotiske kamp på liv og død, der herskede i krig. Der var ingen regler. Det eneste, der talte i krig, var, om man levede eller døde. Som vampyr var Aaron desuden i stand til helt at give sig hen til den slags kampe uden at tænke på sine sår, da han ville kunne dræne sin modstander og på den måde helbrede sine sår, hvis han vandt. Dette gjorde ham noget nær frygtløs, og det var den frygtløshed, der gjorde ham til en farlig modstander.
I denne kamp måtte han dog være mere forsigtig. Han kunne dog trøste sig med, at han senere ville få lov til at vise Lyrios sin sande styrke.
Til Aarons glæde viste Lyrios nu en del af sine taktiske kundskaber. Med en magi lykkedes det ham at parere Aarons angreb og sætte et andet angreb ind. Aaron så på, mens Lyrios kuglen knuste hans istap og fortsatte hen imod ham. Han dækkede sit ansigt for de flyvende stykker af is med den ene hånd, men sørgede for stadig at kunne se energikuglen, der kom flyvende.
Lyrios træk havde været genialt, men som ved alle geniale træk kom det med en bagside. Havde Lyrios magi været Aarons overlegen, ville det have lykkedes, men som det var, var Aarons og Lyrios magier tilnærmelsesvist lige stærke. Dette betød, at Lyrios energikugle ikke fortsatte lige igennem istappen, men blev afbøjet en smule. Derudover mistede den fart ved sammenstødet, så Aaron havde bedre tid til at reagere. Aaron trådte hurtigt et halvt skridt til siden ved at placere sin venstre fod bag sin højre, og energikuglen fløj forbi ham. Det så let og elegant ud, men Aaron havde egentlig ikke nået at tænke det igennem. Han havde reageret mere på instinkt. Nu opdagede Aaron dog, hvad der havde været den egentlige plan med Lyrios angreb. Endnu en energikugle. Heldigvis var der to ting, der var til Aarons fordel. For det første var angrebet rettet mod Aarons brystkasse. For det andet var Aaron midt i en bevægelse mod højre, fra da han undveg den sidste energikugle. Han lod simpelthen sit højre ben, som han støttede på, knække sammen, så hans krop faldt mod jorden med ryggen først. Han kunne se, ja ligefrem mærke energikuglen, da den for hen over ham, få centimeter fra ham. Et øjeblik blev han fyldt af en følelse af lykke, og han ville næsten ønske, at han var blevet ramt, så han kunne mærke sin modstanders styrke. Så fortsatte energikuglen forbi ham, og han blev kort efter bragt tilbage til virkeligheden, da hans ryg ramte jorden. En skærende smerte skød gennem hans krop, og han fik hurtigt vendt sig på siden og rakte bagud, for at finde kilden til dette. Kort efter fandt han et stykke is fra den istap, Lyrios havde knust. Isstumpen var stump, men den var hård som en sten, så den gjorde stadig ondt. Langsomt kom Aaron på benene, mens han stirrede på sin modstander med øjne, der lyste af kampglæde. Der var ingen tvivl om, at Lyrios havde overtaget. Det, at han kunne parere angreb, betød også, at han kunne angribe hurtigere. Aaron var tvunget i defensiven.
Før, da det så ud til at Lyrios muligheder var udtømte, havde Aaron forberedt sig på at bruge sin stærkeste magi, for at gøre kampen lidt spændene og se, hvordan Lyrios ville klare sig, når han ikke kunne se sin modstander. Nu havde han ombestemt sig. Lyrios seneste angreb havde gjort ham nysgerrig, og Aaron var spændt på at se, hvad han ellers kunne byde på. Med et stille smil begyndte han atter at messe sine formularer, og kort efter sendte han endnu en istap af sted med retning mellem Lyrios ben. De fleste modstandere, Aaron havde mødt, sendte angreb imod overkroppen og hovedet. Af den grund kunne man tit overraske dem med et angreb mod benene, dels fordi de ikke forventede det, dels fordi de ikke var vant til at undgå den slags angreb. Dette var også særdeles nyttigt, da det ville hæmme modstanderens mobilitet kraftigt, hvis det ramte.
Lige efter sit angreb trådte Aaron et skridt til siden, så Lyrios ikke ville kunne bruge den samme taktik to gange i streg. Derefter ventede han spændt på sin modstanders udfald.
*Kom så. Vis mig hvad du kan.*

((Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Mp tilbage:45

Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Oplader tredje post.))

[Malekith]

Malekith Tog lynhurtigt et skridt til siden og undgik næsten istappen, den nåede at strejfe og flænse lidt i hans venstre ben, han ville ikke kunne bevæge sig lige så hurtigt næste gang Aaron skød imod benene. Hernæst indskrev han en rune på den anden håndflade.
"Hvorfor skulle jeg dog variere mig når du ikke gør det er ikke nødvendigt jo"
Han kastede endnu en energi kugle efter Aaron, han gik efter maven, den var størst og nemmest at ramme. Troede Aaron at Malekith havde oplevet folk som gik efter at immobiliserer deres modstandere ved at ramme deres ben. Aaron havde ingen ide om hvordan det var at være Mørkelver barn i så fald, ethvert trick gælder det handler om at vinde. Naturligvis forstod han heller ikke at ens bens funktionalitet ikke betød det store for en mægtig magiker. Malekith ville sagtens kunne vinde den her duel med sårede ben.

((Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Runeristning 1
Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.

Oplader på fjerde post

Runeristning 2
Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Mp tilbage 60))

[Aaron]

Aaron så på med et bredt smil, mens hans energikugle strejfede hans offer. Han havde ramt. For fremtiden skulle han blot fortsætte med at køre på Lyrios plan. Hvis det lykkedes, og Lyrios ikke havde en form for magi, der kunne give ham mobilitet, ville Lyrios til sidst blive ude af stand til at bevæge sig og dermed ude af stand til at undvige Aarons angreb.
Dette var en god strategi, men skulle den bære frugt, måtte Aaron skynde sig. Indtil nu havde alle Lyrios angreb ført til, at Aaron var blevet såret på den ene eller den anden måde, og derudover pressede Lyrios ham hele tiden, og da Aaron ikke havde nogen defensiv magi, måtte han hele tiden bevæge sig. Alt dette var Aaron begyndt at kunne mærke effekten af. Hans krop var ved at være træt, og fortsatte det, ville han ikke kunne holde Lyrios tempo, og han ville til sidst gå i jorden. Lyrios var dog også blevet såret, og Aaron regnede ikke med, at han var helt ude af kampen endnu.
Da Lyrios angreb kom, havde Aaron allerede planlagt sin strategi. Med en hurtig stemme messede han en række formularer, og kort efter sendte han en istap af sted mod energikuglen. Han ventede et kort øjeblik, og med en lav hvisken aktiverede han kort efter runen på hans handske, hvorefter endnu en istap fløj af sted. Denne istap var sendt af sted, så den var nogenlunde skjult af den første istap og energikuglen. Den var desuden større og hurtigere end den første istap, og ville kunne give elveren et problem. Aarons evner med runemagi var dog begrænsede, og hans istap var ikke meget stærkere end Lyrios energikugler.
Kort efter kolliderede den første istap og Lyrios energikugle, men denne gang gik ingen af dem i stykker. I stedet blev istappen slået væk, mens energikuglen blev afbøjet tilpas meget til, at den fløj et stykke forbi Aaron. Dette havde Aaron ikke planlagt, men det passede ham udmærket. Nu kom den sidste istap til syne, og fløj mod Lyrios overkrop. Aaron regnede med at istappens fart ville komme bag på Lyrios, og alene overraskelsen ville øge Aarons chancer for at ramme. Angrebet var blevet inspireret af det angreb, Lyrios tidligere havde lavet, mens timingen var ikke helt perfekt. Istappen var blevet sendt en smule for sent af sted, hvorfor Lyrios fik længere tid at reagere i, end Aaron havde planlagt. Aaron havde dog regnet med, at det ikke ville gå helt som planlagt, ligesom Lyrios angreb ikke var gået som planlagt. Han måtte blot vente og se hvad udfaldet ville blive. Imens brugte han tiden på hurtigt at tegne en ny rune ind i sin handske.

((Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5
Har opladt tre posts.

Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Mp tilbage: 35))

[Malekith]

Malekith's øjne udvide sig en smule da den anden istap kom flyvende imod ham med høj fart, det ville blive farligt hvis den ramte ham, han dyppede sig lidt mere i hans indre flod af mana, idet der i virkeligheden dukkede et felt op som åd den magi som holdt istappen sammen.
Istappens fart kom dog en anelse bag på ham idet feltet istedet for at dukke op foran istappen dukkede feltet op midt i den og opslugte det meste af den, det yderst af den ramte dog malekith og flåede noget af hans side op så blodet flød idet han prøvede at dukke sig. Snerende smed han endnu en energikugle efter Aaron idet han hurtigt prøvede at presse noget imod såret som dog hurtigt stoppede med at bløde. "Nå kære Aaron føler du en trang til at give op du må huske at jeg har to runer stadig og det er ikke sikkert at du stadig vil stå der hvis jeg udløser den kraftige af dem"
Naturligvis var Malekith såret men han ville godt kunne holde lidt endnu og hvis han kunne fange Aaron med den kraftige energikugle var han ret sikker på at sejeren ville blive hans, Aarons magier var måske ikke så stærke men der sad et glimrende hoved for taktikker på ham, og han besad vandbaseret elementar magi. En ting Malekith kun sjældent havde set før, og aldrig fra en bruger som besad Aarons taktiske egenskaber, han var tydeligvis erfaren. Ikke en mægtig magiker, men en glimerende taktiker, med et glimrende sigte og timing. Altså evnerne til at føre hans planer ud i livet han var nok nogenlunde som malekith ville være hvis han havde været menneske, han besad sågar måske færdigheder inden for brugen af et eller andet våben.

((Dimensionshul
Kasteren skaber et hul i tid og rum, der opsuger alle angreb og derefter forsvinder. Virker ikke på magier, der koster mere end 10 mp.
Mp: 10

Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Mp tilbage: 45

Runeristning 1: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Oplader på 5 post

Runeristning 2: Energikugle
Kasteren udsender en kugle af ren energi. Kuglen virker som et hårdt slag ved kontakt.
Mp: 5

Oplader på anden post))

(out of character: hvis du gerne vil have tråden afsluttet kan jeg måske afslutte den med den kraftige rune på min næste post)

[Aaron]

Aaron så på med et ondt smil og glædesstrålende øjne, da hans magi trængte igennem Malekiths forsvarsbesværgelse og påførte ham endnu et sår. Ved synet af blod måtte han bruge et kort sekund på at undertrykke den blodtørst, der med et kom frem i ham, men det lykkedes, og han kunne nu glæde sig over resultaterne af sit angreb, mens han begyndte at messe nogle formularer til en eventuel forsvarsbesværgelse. Det var vel gjort, for Lyrios angreb kom kort efter. Dette undrede Aaron en smule. Lyrios havde god tid til at tilse sit sår og lave et ordentligt angreb. Hvorfor kom han så med sådan en forhastet magi? Den eneste mulighed Aaron kunne finde på, var, at Lyrios håbede på at overraske ham med et hurtigt angreb. Dette ville dog ikke lykkedes. Aaron var ikke en amatør. Han stod ikke og beundrede sit angreb for at lade sig overraske af et modangreb. Desværre kunne hans krop ikke følge med hans sind. Idet han forsøgte at dukke sig for Lyrios angreb, strejfede kuglen hans skulder, og han blev kaste omkuld. Han kunne mærke en skærende smerte i hans ryg på det sted, hvor han tidligere var landet på en isklump, idet han ramte jorden, men han bed det i sig. Han lå et øjeblik og sundede sig, imens mørkelveren kom med endnu en af sine taler. Langsomt rejste han sig op og ømmede sig kort på sin ryg, hvorefter han så på Lyrios med et skævt smil.
”Du skal hele tiden overbevise dig selv om at du er bedre end andre, skal du ikke? Men det er jo forståeligt. Med dine begrænsede magiske evner kan du ikke undgå at have en lav selvtillid. Det var derfor, du flygtede fra Underverdenen, var det ikke? Det kan selvfølgelig være, at mørkelvernes niveau simpelthed ikke er højere. I så fald må jeg indrømme, at jeg er skuffet. Min mester ville kunne besejre mindst ti af din slags.”
Efter disse ord begyndte han endnu engang at messe formularer med en lav stemme. Alt hvad han havde sagt, var løgn. Malekith var en stærk magiker med et stort potentiale, og han havde uden tvivl overtaget i kampen. Han havde ret i sin vurdering. Aaron var ved at tabe. Han havde udnyttet sine muligheder, så godt han kunne, og han havde leveret en god kamp. Forklaringen var at Lyrios simpelthen havde haft for mange fordele. Aarons sidste es var blevet brugt, da han udløste sin rune. I en rigtig kamp ville den korrekte reaktion nu være at stikke af, men dette var ikke en rigtig kamp. Dette var en test, og Lyrios havde endnu ikke vist Aaron sin sande styrke. Forhåbentlig ville Aarons ord nu provokere ham så meget, at han ville give alt, hvad han havde, i sit næste angreb.
Endelig afsluttede Aaron sin egen formular og sendte en istap af sted imod Lyrios ben. Han sigtede igen midt mellem benene, så der var større chance for at skade Lyrios. Selv om han havde alle odds imod sig, havde han ikke opgivet kampen endnu. Hvis han først fik ram på Lyrios ben og dermed fik mindsket Lyrios mobilitet, ville han få overtaget. Selv med sine forsvarsbesværgelser ville Lyrios løbe tør for mana på et tidspunkt, og selv hvis han ikke gjorde, skulle Aaron nok forstå at udnytte situationen.

((Runeristning: Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Oplader anden post

Istap
Kasteren udsender en spids istap.
Mp: 5

Mp tilbage: 30))

((Gør hvad din karakter ville gøre. Tråden skal jeg nok få afsluttet ))